Hos Rotich i Naivasha

Vi forlod Nairobi kort efter camillas sidste indlæg, og kom sikkert til Naivasha med Matatu. Dette indlæg er blevet lidt langt, så for de travle kan følgende stikord opsummere vores oplevelser: Matatu=Toyota Hiace med 14 passagerer, Super hygge med Rotich og familien, nationalparker, flamingoer, flodheste, zebraer, impalaer, gazeller, giraffer, vildsvin, næsehorn, virksomhedsbesøg, african buffalos, uendelig mange flamingoer, voldsomt regnskyld, colobus aber, marabou-storke, velvet monkeys, bavianer, hot springs, vulkanbestigning.....

Matatu-systemet er en smule kaotisk, men man kommer hurtigt frem og så er det billigt. En matatubus er for det meste en Hiace med 5 rækker sæder. Chaufførerne er, ifølge Rotich, ofte på diverse stoffer, ekstrem fartglade og har hang til at skrue meget op for den lokale reggae/rap. God stemning i starten, lidt trist efter 1½ time. På vejen ser man markeder, køer, geder og hvis man kigger ud over landskabet kan man få øje på bl.a. zebraer og giraffer. Desuden så vi en del maasai'er med deres kvæg og geder. Maasai er en østafrikansk stamme som er bliver meget besøgt af turister eftersom de primært lever på gammeldags vis. Rotich jokede med at vi i europa nok troede at alle kenyaere levede som maasai'erne.

Vores uge hos Rotich, hans kone og to små piger (hhv 2½ år og 3 måneder) har vaeret fantastisk. De været enormt søde og Rotich har gjort alt for at vi kunne se og opleve så meget som muligt.

From Kenya / Naivasha

Første dag satte Rotich os af ved den sydlige bred af Lake Naivasha, hvorefter han fortsatte på arbejde. Vi lejede cykler og drog til Hell's Gate National Park, hvor vi cyklede blandt giraffer, impalaer, gazeller, vildsvin, zebraer og strudser. Nationalparken er ikke som sådan indhegnet, så dyrene er fuldstændig vilde. At se de store dyr i deres naturlige omgivelser, uden hegn og foderskåle er altså virkelig en oplevelse!
Om eftermiddagen skulle vi egentlig have været på bådtur på Lake Naivasha, men det regnede meget, og prisen for bådturen var lidt i overkanten så vi besluttede os for at slappe med af med en god bog i stedet. Da Rotich hentede os synes han at det var synd at vi ikke nåede på bådtur og tog os derfor med ned til et sted hvor flodhestene går i land hver aften omkring kl 18. Det viste sig at der var masser af flamingoer, og en del andre fugle at kigge på mens vi ventede på flodhestene, som var lidt forsinkede! Flodhestene lå i vandet 20-25 meter ude, mens vi ventede, men pludselig var de allesammen væk. Da vi var lige ved at køre opdagede vi at de første allerede var gået i land et andet sted på bredden (nok fordi bilen havde skræmt dem). Flodheste er vildt imponerende, men man skal ikke provokere dem!

Dagen efter, Torsdag, besluttede vi os for at tage en slapper sammen med Stella, Michelle og Mia, hhv. Rotich's kone, ældste datter og yngste datter. Michelle er dog fuldstændig pumpet med energi og var så vild med "aunty camilla" at vi ikke fik meget fred, men vi hyggede os rigtig meget med familien. Stella går hjemme, og skal studere når Mia er blevet lidt ældre. Familien har en stuepige, Caroline, som de betaler 2500 kenya shilling pr. måned for (svarer til 185kr). Om aftenen tog vi allesammen (undtagen Caroline) ud og spiste på fin restaurant.

From Kenya / Naivasha

Fredag blev vi kørt til Elsamere, der er et center hvor Joy Adamson og hendes mand boede, men som nu bliver brugt som museum, hotel, restautrant samt field study center for de kenyanske skoleelever. Joy Adamson og hendes mand blev verdenskendte for deres arbejde med at rehabilitere vilde dyr. Joy Adamson skrev bogen "Born free" om hendes arbejde med løvinden Elsa. Efter en tur rundt på centeret, hvor vi så Colobus aber og "Velvet monkey" hentede Rotich os. Vi spiste frokost med Rotich på en af de mange turist camps ved South Lake Naivasha. Efterfølgende blev vi vist rundt på Homegrown's privathospital (Rotich arbejder for Dudutech der er et datterselskab til Homegrown). Det var spændende og ret anderledes. Rotich kørte os derefter til Dudutech hvor vi blev vist rundt og blev introduceret til deres super spændende arbejde med at producere nyttedyr, som kan sørge for at bønderne bruger færre pesticider og dermed forurener mindre. Dudutech har et projekt med Danida hvor de arbejder sammen med Camilla's onkel Erik, der har sit eget firma BioProduction i danmark, som også producerer nyttedyr. Hvorend vi blev vist rundt blev vi modtaget med smil og præsenteret som "Eric 'ansons niece and her boyfriend", om man kunne fornemme at Erik er en stor mand i deres øjne.

Lørdag tog vi på en lang tur med Rotich, Stella og børnene til Lake Bogoria National Park hvor der er underjordisk vulkansk aktivitet, hvilket betyder at der strømmer kogende hedt vanddamp op i sprækkerne mellem klipperne. Efter Bogoria kørte vi til Lake Nakuru National Park. I Nakuru spiste vi frokost på et fint hotel hvor en af Rotich's slægtninge er manager. Da vi kom til gaten begyndte det at regne voldsomt meget. Vi var derfor lidt i tvivl om hvorvidt vi skulle fortsætte, men tænkte at regnen nok skulle tage lidt af. Det gjorde den ikke! Vi trillede stille og roligt gennem de gigantiske vandhuller regnen skabte efter få minutter, og på et tidspunkt var vi ret meget i tvivl om hvor søbredden var. Der var flere steder hvor Rotich's lille toyota havde problemer med at trække og frygten bredte sig gengivende gange for at vi skulle sidde fast. Men uden over spændingen skabt af regnen så vi de store African Buffalos, Sable antiloper og Antiloper (Vi måtte rulle ned for at kunne se noget for regnen). Desuden så vi de vanvittigt mange flamingoer som holder til i Lake Nakuru. Det ser på afstand ud som om at søen er lyserød! OG ikke mindst fik vi set to kæmpe sorte næsehorn. Næsehorn er meget sjældne i Kenya, og der er kun 6 i Nakuru, så vi var meget heldige!

From Kenya / Naivasha

Søndag tog vi med Rotich til Longonot National Park og besteg vulkan krateret. Det tog os 5 timer at komme op til det højeste punkt på 2776 meter og ned igen. Vi gik først til kraterets kant, og derefter den 10 km lange tur rundt på kanten. Her så vi nogle flotte ørne, og fik skudt et par flotte panorama billeder med udsigten ned til Lake Naivasha. Det var en forholdsvis krævende tur, men god opvarmning til Kilimanjaro! Da vi kom hjem, var vi rimelig trætte, men det var Michelle selvfølgelig ikke. Så vi fik leget en masse, og fik senere snakket med Rotich, som håber på at han kan få familien med til Danmark næste gang.
Vi har i løbet af ugen spist lækker afrikansk mad, lært nok kiswahili til at kunne fortælle michelle at hun skal slappe lidt af når hun blev lidt for vild og desuden har snakket en masse med både Rotich og Stella om kulturforskelle, efterfølgerne af det korrupperede valg i kenya sidste vinter(Rotich og familien var nødsaget til at tage væk fra Naivasha, da de pga. deres respektive stammer kunne blive udsat for vold i Naivasha), det amerikanske valg og livet i alt sin helhed. Vi var meget taknemmelige for at vi fik chancen for at komme indenfor i et moderne kenyansk hjem, og føler at vi har et meget bedre billede af hvordan livet er i kenya. I vores søgen efter det sande kenya, stødte vi dog også på en række bakterier som resulterede i lidt 'buldren i skatkammeret' kombineret med hastige ture til gæstetoilettet. Alt skulle dog være på sin plads nu!

I morges sagde vi, med klump i halsen, farvel til familien og tog en Matatu tilbage til Nairobi, og derfra med taxa til Wildebeest Camp. Imorgen tidlig tager vi en såkaldt shuttlebus til Arusha, hvorfra vi Onsdag påbegynder turen til toppen af Kilimanjaro.

Nairobi

Saa kom vi endelig til Nairobi. Efter en nat i london floej vi naeste formiddag de 9 timer til Nairobi uden stop. Camilla er lidt bagud med elektronik i flyveren og kunne glaede sig hele vejen med at man havde sit helt eget tv hvor man kunne vaelge film, musik mm. Saa gaar ni timer hurtigt.

I lufthavnen skulle vi have vores visum. Vi havde hoert at det kunne tage lidt tid men at det tog naesten to timer havde vi ikke regnet med og paa det tidspunkt havde vi allermest lyst til at sidde i campen med en velfortjent kenyansk oel. Heldigvis var baade vores baggage (som vi var meget bekymrede for) og vores chaffoer der stadigvaek da vi endelig fik vores visum.

I Wildebeest camp, som ligger 2 km fra Nairobicentrum, blev vi opgraderet til at have vores helt eget camptelt med toilet og bad, laekkert. Den tilhoerende have er neasten en regnskov med massere af forskellige fugle og to hunde (som er ejernes:)).

I gaar tog vi paa en dagstur rundt til de omkringliggende steder i Nairobi. Vi var paa et elefant orphanage som er et sted hvor de opdraetter forladte elefantunger (og naesehorn). Paa vej der optil gik der vildsvin og slentrede i vejkanten og bavianer som loeb rundt omkring i buskene. Vores chaffoer Kim sagde at i hans tidligere landby havde de problemer med at elefanterne hvert aar oedelagde hele landbyen fordi de skulle fra et sted til et andet og ikke bekymrede sig om hvad de tog med paa vejen. Kim fortalte ogsaa om at de havde leoparder gaaende omkring landsbyen (isaer om natten) men at de kun angreb landbyens dyr som de skulle soerge for at tage ind i husene om natten.

Efter elefantfarmen tog vi videre til et sted hvor de holdt giraffer. Det er virkelig noget andet at staa saa taet paa girafferne og fodre dem med haanden end hvad man oplever i zoo derhjemme. Vi gik ogsaa paa jagt efter jock, en 21-aairg hangiraf, med en af dyrepasserne i deres park ved siden af, men vi fandt ham aldrig.

From Kenya / Nairobi

Vi skulle selvfoelgelig ogsaa forbi Karen Blixens hus. Da hun havde kaffeplantagen laa der naesten ingen huse i omraadet, men nu ligger det ikke saa oede. Det var fint at se huset og haven, men vi brugte ikke flere timer der. Efter at have spist frokost taet ved Karen Blixens hus, hvor man kun kunne spise Westernfood, spurgte vi Kim om han ikke kendte et sted med rigtig god kenyansk mad (da vi synes det var lidt underligt at vaere taget til kenya for at spise italiensk mad). Han koerte os hen til et sted der kun havde eritreansk og kenyansk mad. Kim fik guiedet os i gennem menukortet (som var paa swahili) og vi fik det laekreste mad og smagte ged for foerste gang (tror vi nok). Imens fik vi en rigtig god snak med Kim om Kenya, dets mad, politik m.m.

Vi var ret traette efter en lang dag med oplevelser og sov fra 22-9 i morges. Nu glaeder vi os rigtig meget til at komme til Naivasha hvor vi skal moede Rotich og hans famlie. Vi har besluttet os at tage den lokale bus, Matatu, da det ikke skulle vaere saa farligt andet end den tit vilde koersel fra chaffoerens side.

Mange varme hilsner herfra Kenya

Det er snart afrejsetid

Så er halvandet års planlægning af vores eventyr snart ved at blive en realitet! Vi har efterhånden alt hvad vi skal bruge før start og vi har så småt pakket. Vi skal jo pakke 'let' så der kan sagtens komme 4. og 5. sortering inden afrejse:) Vi kommer til at savne jer alle rigtig meget og håber at vi kan få lov til at følge med i hvad I laver herhjemme også. Så skriv endelig på bloggen eller send en mail - det vil vi blive glade for.
Go' vind til jer alle - det håber vi at vi får...