En forlaenget bustur til Santiago, Chile, grundet 4 timers stop ved graensen, stoppede os ikke i at koebe busbillet videre op nordpaa samme aften til Antofagasta. Vi fik derfor kun muligheden for at opleve Santiago "by day", hvilket var perfekt rent tidsmaessigt for at opleve diverse plaza'er, katadraler og bydele. Om aftenen drog vi derfor videre med bus i 18 timer til Antofagasta, hvor vi havde arrangeret at dykke med den lokale dykkerklub. 18 timer senere ankom vi kl. 16 til Antofagasta med buttede foedder (haevede efter to lange busture), men en god portion overskud. Vores hostel "Casa del Mosaik", som er drevet af en canadier og hans chilenske kone, laa et stykke uden for byen i dejlig stilhed, kun forstyrret af boelgerne fra stillehavet (og diskotekerne om natten). Fantastisk hostel og super soede mennesker. Med vores portion overskud naaede vi at se byen samme dag. Antofagasta er i tidernes morgen blevet grundlagt pga. de mange miner, der er i omraadet (foerst var det salt, senere nitrat, saa guld og soelv og nu er det primaert kobber, der bliver hentet op af minerne). Centrum er hyggeligt at gaa rundt i, men ud mod havet er der desvaerre blevet bygget nogle kaempe amerikansk inspirerede 'malls' fyldt med fastfood, tykke boern og dyre maerkevaerer, som vi foelte var symbol paa en lidt trist udvikling af den chilenske kultur.
Om aftenen gik stroemmen paa hostellet. Saa der blev taendt op med lys og sat gang i baalet i haven - rigtig hyggeligt og laenge leve gaskomfuret!
Dagen efter blev vi koert ned til havnen hvor Carlos ventede os. Sammen med to andre dykkere koerte vi afsted mod Isla Santa Maria hvor dykket skulle foretages. I en lille landsby laante vi en baad og derfra sejlede vi ud mod oeen. Paa vej derud saa vi soeloever, der laa og solede sig paa nogle klippesten. Hvad vi ikke helt havde forestillet os var at havet kun var 13 grader varmt. Vi troede det var omkring de 18 grader, saa det var virkelig en kold fornoejelse at hoppe ned i vandet og proeve at beherske sin vejrtraekning efter at have iklaedt sig en tyk vaaddragt med tilhoerende hue og vanter. Dykket var meget anderledes end vi har vaeret vant til. Kaempe havplanter "kelps" skyggede for havbunden. Vi saa skalddyr, havkatte og interessante farverige fisk og desuden divesitet's hovedattraktion "Anemony wall", en klippevaeg fyldt med gule 'anemonies' (kender ikke lige det danske navn).
Pga. den hyggelige atmosfaere paa hostellet besluttede vi os til endnu en overnatning foer vi tog videre til San Pedro de Atacama = turisthelvedet. I San Pedro blev fik vi hurtigt tilbudt et billigt hostel og vores planer om camping blev hurtigt glemt. Paa hostellet Cascar blev vi indlogeret med to piger fra Sverige, som tilfaeldigvis lige havde vaeret i Peru og Equador og var paa vej sydpaa, og derfor kunne vi give hinanden en masse gode raad. Paa hostellet moedte vi derudover en australier som kunne tale dansk og et schweizisk par fra Wohlen, som har vaeret paa udveksling i Alleroed og omvendt havde Lars vearet paa udveksling Wohlen, ret pudsigt at snakke om gymnasiet og oeltaarnene paa bowlingcenteret i Alleroed naar man er midt i den Chilenske oerken. Den foerste dansker vi moeder i Chile er selvfoelig paa en af vores ture til den vidunderlige natur omkring San Pedro. Vores to ture hvilke bestod af en tur til Laguna Cejas (inkl.saltsoe, ferskvandsoe og saltoerken) og om morgenen kl.04 en tur til El Taito Geyserne som ligger i 4300 meters hoejde. Interessante naturoplevelser men den klaustrofobiske omklamring af turister var lidt for meget og vejene derudtil var forfaerdelige. Specielt saltvandssoen i Atacama oerkenen var dog virkelig en sjov oplevelse, i det vandet er saa saltholdigt at man kan gaa i vandet - svaert at forstaa hvor maerkeligt det er foer man proever det, vi fik dog taget en fin lille video ;)
Efter en overnatning tog vi fra San Pedro med en natbus til den nordlige by Arica hvorfra vi kl.06 om morgenen fandt en "collectivos" (en taxa paa en fast rute, der fyldes op med 5 mennesker), som koerte os mod graensen til Peru laengere nordpaa. Det gik nemt og smertefrit og inden for et par timer naaede vi til Tacna i Peru, hvor vi blev sat af paa busstationen af den venlige taxachaffoer. Vi havde delt Taxa med en fra Equador som ogsaa skulle videre nordpaa til Arequipa og med hans spanske fik vi hurtigt fat i en billig luksus bus, som koerte en halv time senere. For 8 kr blev vi koert fra busterminalen 3km syd for byen til "El Misti hostel" taet paa Plaza de Armas i byen centrum, som blev anbefalet af vores taxachaffoer.
Vi har i vaeret rundt i den spaendende by, brugt 3 timer paa at vaere beundrede over det beroemte Santa Maria kloster, der naermest er en by i sig selv, set et hav af kirker og musaeer, overvaeret en kaempe demonstration paa Plaza de Armas for bedre forhold til boenderne og desuden spist baade laekker ceviche (fisk, skalddyr og sweet-potato i citronsaft) og en god lamaboef og drukket Inka Kola. Peru er vaesentligt billigere end Chile og Argentina, hvilket jo er dejligt naar vi indtil videre har overskredet vores budget og desuden kan se at baade galapagos og karnivallen bliver dyrt!
I morgen tidlig smutter vi med bussen til Puno, som ligger ved Lake Titicaca. Vi har af de to svenske toeser faaet navnet paa en familie, der tilbyder at man kan overnatte, spise og nyde livet paa deres oe ude i Lake Titicaca for et meget beskedent beloeb. Efter Puno bliver det Cuzco
og Machu Picchu, og derefter op langs kysten til Equador.
Hav det godt derhjemme - haaber at I stadig nyder at laese om vores rejse ;)
tirsdag den 27. januar 2009
mandag den 19. januar 2009
Billeder fra Patagonien og Mendoza
Saa fik vi billeder op alligevel! Vi gik vaek fra den anden netcafe, og stoedte durk ind i en anden som var langt mere brugbar. Vi har uploadet tre gallerier paa Picasa, de kan, ligesom alle vores andre gallerier findes paa http://picasaweb.google.com/lars.zilmer
Eller ved at foelge linksne herunder:
Eller ved at foelge linksne herunder:
 |
| Argentina / Ushuaia |
 |
| Argentina / Roadtrip i Patagonien |
 |
| Argentina / Mendoza |
Vi haaber at faa skrevet lidt tekst til billederne en af dagene. I maa nyde billederne ligesaa meget som vi har nydt at tage dem!
Roadtripping i Patagonien og omkring Mendoza
Da vi skrev sidst var vi paa vej ned til biludlejeren for at hente vores lille fine hvide Corsa (den forblev dog ikke hvid). Foerste dag boed paa en lang koeretur, foerst paa Tierra del Fuego, hvor der var masser af spektakulaere panoramaer, samt nogle underholdende Guanaco'er (den lokale lama race) der kan nedstirre de fleste. Da vi efter 5 timers koersel naaede til graensen til Chile fik vi dog praesteret at laase bilnoeglerne inde i bilen... Ikke lige en droemmesituation at staa ved graensen med alting laast inde i en lejebil, naar ingen kanengelsk og naar den anden noegle befandt sig 5 timers koersel vaek i Ushuaia! Det viste sig dog at der er gaaet en biltyv tabt i Lars, da han med en smule vold mod bildoeren og lidt metal wire fra en skrotbunke i naerheden kunne lirke laasen op til stor lettelse!
Efter lidt koersel og en lille faergeoverfart, hvor faergen var proppet med faar i 3-lag af bure, kunne vi fortsaette til den forholdsvis store havneby Punta Arenas, som ligger i hvad Chilenerne kalder Maggalanes omraadet ud til Magellanstraedet. Her kom vi ufrivilligt en tur rundt i byen paa jagt efter det hospedaje (vandrehjem) hvor vi havde booket et dobbeltvaerelse. Efter lang tids soegen og hjaelp fra en nervoes teenager paa en Shell tank (det er ogsaa synd at han for foerste gang skulle bruge sit engelske), gik det op for os at vejen hvor vandrehjemmet laa paa fornyligt var blevet delt i to stykker af en kirkegaard, og at husnumrene startede fra 1 paa begge sider af kirkegaarden - saaledes at man ingen som helst chance havde for at vide paa hvilken del af vejen adressen refererede til. Desuden er naermest alle veje i byerne i baade Chile og Argentina ensrettede, hvilket ogsaa tilfoejede lidt ekstra underholding. (Tilgengaeld koster benzinen kun mellem 3 og 4 kroner pr. liter!!) Vandrehjemmet var virkelig hyggeligt, vi spillede kort med vaertindens boerneboern og moedte bl.a. en amerikaner, Ryan, som vi dagen efter tog paa roadtrip med ned sydpaa til det gamle Fort Bulnes, bygget af de spanske conquistadores og senere paa dagen tog paa cruise til den store pingvinkoloni paa Isla Magdalena (der er omkring 200.000 - 400.000 pingviner paa oeen om sommeren, fantastisk sted). Ryan havde mistet sin baggage paa vej ned til Punta Arenas, og kunne faa kontakt med flyselskabet, saa vi tog chancen, pakkede vores tasker og koerte ud til lufthavnen, hvor vi til Ryans store glaede fandt hans taske!
Vi forlod derfor Punta Arenas og koerte foerst til Puerto Natales, hvor vi satte Ryan af, og derefter fortsatte vi selv til Torres del Paine Nt. Park. Paa vej til parken koerte vi forbi nogle grotter en norsk arkaeolog har fundet menneskelige bestanddele, samt spor fra et uddoedt bjoernelignende dyr kaldet en "Milodon". Meget spaendende at se disse fund og taenke sig tilbage i tiden, men ogsaa en imporende stor grotte. I nationalparken koerte vi foerst til Lago Grey ("den graa soe"), hvis graa maelkelignende og iskolde vand er fyldt med isbjerge som er faldet af den store Glacier Grey der ligger ved soeens nordlige bred. Vi overnattede i vores telt i en lille lejr en halv times gang fra parkeringspladsen, og naeste morgen tog vi paa et dyrt cruise op til den imponerende gletsjer. Da vi kom tilbage droenede vi gennem det fantastiske landskab i parken, foerst til Salto Grande, et relativt stort vandfald (intet i forhold til Vitoria Falls :), og derefter videre til endnu en campingplads. Naeste morgen vandrede vi op mod taarnene (Torres = taaerne, 3 massive klippeblokke der rejser sig langt over resten af bjergene). Efter 3 timers vandring slog vi lejr ved en fin campingplads ved en lille aa hvor vi kunne stille vores toerst. Sent paa eftermiddagen gik vi op til et udsigtspunkt, hvorfra vi rigtig kunne nyde de monumentale taarne. Naeste morgen gik vi ned til bilen og koerte naermest uden stop (kun nogle faa fotostop for at fange de panoramiske landskaber, Guanaco'er og store rovfugle) over graensen til Argentina og videre til turistbyen El Calafate.
I El Calafate boede vi paa et hospedaje, hvor vaerterne kun snakkede spansk, hvilket var baade ret underholdende men ogsaa en smule frustrerende. De kunne ikke finde noeglen til vores vaerelse, men mente at det var ligegyldigt om vi kunne laase doeren, familia sagde de. Desuden blev vi godt forvirrede over hvilket koekken vi maatte bruge! Den naeste morgen gik vi ned paa det lokale historiske museum for at laere baade om den kaempe turistattraktion, Perito Moreno gletsjeren, men ogsaa om de mange hulemalerier, der beviser tilstedevaerelsen af de patagoniske indianere. Vaertinden paa det lille hyggelige museum var vildt soed ved os, og vi moedte en hollandsk pige Anne, som tilfaeldigt overhoerte os snakke med vaertinden om nogle hulemalerier ikke langt fra El Calafate. Anne spurgte os om hun kunne hoppe med i bilen og vi drog afsted. Ved hulerne (Wanachu Caves) havde de ogsaa en lille udstilling, men hovedattraktionen var de mange huler i naerheden hvor der baade var authentiske hulemalerier og rekonstruktioner af kendte malerier fra andre huler, bl.a. de kendte "maño" (haandaftryks) malerier.
Dagen efter forlod vi El Calafate, og koerte til Perito Moreno gletsjeren. Gletsjeren er 30km lang og har et overfladeareal paa 250 kvadratkilometer. Isen bevaeger sig op til 2 meter mod klippekysten pr dag, hvilket betyder at der loebende falder gigantiske isbjerge af fronten, som lander i Lago Argentina med kaempe et brag. Man kan observere gletsjeren fra fine turistvenlige "boardwalks" paa klippekysten, hvilket var en fantastisk naturoplevelse, som helt klart overskyggede irritationen ved at befinde sig i en jungle af turister med store kameraer, skrigende unger og milliarder af turistbusser. Efter at have brugt det meste af eftermiddagen ved Perito Moreno (og en hel del tid paa baade at komme gennem maengderne, samt vejarbejdet, ud og tilbage gennem Los Glaciers Nt. parken) koerte vi til et hyggeligt campsite ved Lago Roca, hvor vi valgte at overnatte i en cabaña (hytte), da regnskyerne var trukket hen over andeskaeden og udsigten til at slaa telt op i regnvejr for at spare nogle faa argentinske pesos ikke virkede saa tiltraekkende.
Naeste morgen koerte vi bilen til udlejeren, hvor butikken virkede lukket og medarbejderen, der aabnede doeren fortalte os at han intet vidste om vores aftale om at vi skulle koeres gratis til lufthavnen, hvor vores fly afgik kort tid efter! Efter lidt snak og et par telefonopkald fik vi dog et lift til lufthavnen, og kunne med lidt forsinkelser stige ud af flyveren i Mendoza om aftenen. Lars' bagage var dog ikke med flyet, men blev leveret til hostellet i Mendoza dagen efter. Grundet forsinkelsen var vi lidt sent paa den til vores aftale om at moedes med Soeren og Miriam paa Plaza Indepencia kl. 21. samme aften, men de havde heldigvis ikke givet op! Efter at have checket ind paa hostellet noed vi et par oel og fik snakket loes om vores og deres oplevelser, samt aftalt at vi ville leje en bil naeste morgen.
Efter lidt besvaer med at faa Lars' bagage (de svarede ikke paa telefonen, saa vi koerte ud til lufthavnen selv, og fik af vide at de lige havde sent bagagen til hostellet....) koerte vi afsted i en fin Ford Fiesta Max mod andesbjergene. Foerste stop var en hyggelig vejside Parilla (grillrestaurant), hvor vi hver noed en kaempe Bife de Chorizo steak paa mindst 450 gram. Efterfoelgende koerte vi til begyndelsen af den vandresti, der foerer op til sydamerikas hoejeste bjerg (desuden det hoejeste bjerg udenfor Himalaya) Aconcagua, der er naeste 7 km. Fra parkeringspladsen gik vi en tur op til et udsigtspunkt, og slentrede derefter videre af stien op gennem dalen mod det enorme bjerg, der for os alle vaekkede en gevaldig eventyrlyst og stor trang til at erobre toppen. Paa vejen stoppede vi ind forbi gravpladsen hvor de begraver eller saetter mindesmaerker op for dem der hvert aar doer paa Aconcagua. Efter at have vandret rundt og laest paa de utallige gravsten havde vi alle en stor klump i halsen over at have bevidnet de aabenlyse beviser paa at Aconcagua er en af de farligste tinder at bestige, ikke mindst pga. det konstant omskiftelige vejr og den voldsomt kraftige blaest. Vi trillede stille og roligt ned fra bjergene tilbage mod Mendoza, og fandt os en fin 4-personers cabaña i landsbyen Uspallata.
Naeste morgen koerte vi nordpaa, og efter 80 km paa grusvej med andeskaeden i horisonten bag de mange vinmarker, stoppede vi foerst ved en udtoerret soe, hvor den krakkelerede sandbund opfordrede til haandbremsevendinger og sjove billeder. Derefter stoppede vi ved nogle vildt imponerende og mangefarvede klippeformation, som vi selvfoelig maatte bestige (i vores badesandaler...). Grundet varmen og dertil hoerende svedproduktion var svoemmeturen i den naertliggende flod en laekker forfriskning og stroemmen i floden betoed tilmed endnu en gratis forlystelse. Derefter koerte vi gennem det smukke landskab til San Juan, hvor vi uden held soegte efter tilfredsstillende overnatningsmuligheder. Vi besluttede os at proeve lykken udenfor guidebogens raekkevidde i en mindre by, Caucette, laengere oestpaa. Med lidt held fandt vi da ogsaa nogle fine vaerelser paa et Hospedaje og en super billig restaurant, hvor vi igen kunne nyde argentisk oksekoed og dertilhoerende roedvin.
Sidste dag paa vores roadtrip blev til en tur rundt i omraadet syd for Mendoza, hvor der paa hvert gadehjoerne ligger en "Bodega" (vingaard). Vi fik smagt lidt paa den lokale vin, samt fundet et hul i hegnet ind til en vinmark, hvor den mest amoralske af os kunne snige sig ind og laane et par klaser af laekre Malbec druer! Dagen blev afsluttet med en tur i Rio Mendoza (Mendoza floden) hvori den endnu staerkere stroem foerte til nogle underholdende rutsjeture hen over stenbunden.
Vi tog afsked med Soeren og Miriam paa behoerig vis, med 2 kg hjemmelavet oksesteak med lidt tomat som pynt, og en god vin til at skylle ned med. (Prisen for maaltidet var omkring 30 pesos, dvs. 45 danske kroner :). Her til morgen har vi saa afleveret bilen, og gaaet i gang med at goere os klar til at starte vores busrejse op gennem Chile, Peru og Equador, hvor foerste stop er Santiago i Chile med afgang imorgen aften.
Vi har det stadig rigtig godt, men moedet med Soeren og Miriam som vi virkelig noed, har ikke gjort savnet af Danmark, familien og vennerne mindre! Billeder har vi ikke haft mulighed for at ligge op endnu, men hvis vi finder et sted med bedre net skal vi soerge for at i kan nyde vores, synes vi selv, flotte billeder fra Patagonien og Mendoza!
Ciao y ¡Suerte!
Efter lidt koersel og en lille faergeoverfart, hvor faergen var proppet med faar i 3-lag af bure, kunne vi fortsaette til den forholdsvis store havneby Punta Arenas, som ligger i hvad Chilenerne kalder Maggalanes omraadet ud til Magellanstraedet. Her kom vi ufrivilligt en tur rundt i byen paa jagt efter det hospedaje (vandrehjem) hvor vi havde booket et dobbeltvaerelse. Efter lang tids soegen og hjaelp fra en nervoes teenager paa en Shell tank (det er ogsaa synd at han for foerste gang skulle bruge sit engelske), gik det op for os at vejen hvor vandrehjemmet laa paa fornyligt var blevet delt i to stykker af en kirkegaard, og at husnumrene startede fra 1 paa begge sider af kirkegaarden - saaledes at man ingen som helst chance havde for at vide paa hvilken del af vejen adressen refererede til. Desuden er naermest alle veje i byerne i baade Chile og Argentina ensrettede, hvilket ogsaa tilfoejede lidt ekstra underholding. (Tilgengaeld koster benzinen kun mellem 3 og 4 kroner pr. liter!!) Vandrehjemmet var virkelig hyggeligt, vi spillede kort med vaertindens boerneboern og moedte bl.a. en amerikaner, Ryan, som vi dagen efter tog paa roadtrip med ned sydpaa til det gamle Fort Bulnes, bygget af de spanske conquistadores og senere paa dagen tog paa cruise til den store pingvinkoloni paa Isla Magdalena (der er omkring 200.000 - 400.000 pingviner paa oeen om sommeren, fantastisk sted). Ryan havde mistet sin baggage paa vej ned til Punta Arenas, og kunne faa kontakt med flyselskabet, saa vi tog chancen, pakkede vores tasker og koerte ud til lufthavnen, hvor vi til Ryans store glaede fandt hans taske!
Vi forlod derfor Punta Arenas og koerte foerst til Puerto Natales, hvor vi satte Ryan af, og derefter fortsatte vi selv til Torres del Paine Nt. Park. Paa vej til parken koerte vi forbi nogle grotter en norsk arkaeolog har fundet menneskelige bestanddele, samt spor fra et uddoedt bjoernelignende dyr kaldet en "Milodon". Meget spaendende at se disse fund og taenke sig tilbage i tiden, men ogsaa en imporende stor grotte. I nationalparken koerte vi foerst til Lago Grey ("den graa soe"), hvis graa maelkelignende og iskolde vand er fyldt med isbjerge som er faldet af den store Glacier Grey der ligger ved soeens nordlige bred. Vi overnattede i vores telt i en lille lejr en halv times gang fra parkeringspladsen, og naeste morgen tog vi paa et dyrt cruise op til den imponerende gletsjer. Da vi kom tilbage droenede vi gennem det fantastiske landskab i parken, foerst til Salto Grande, et relativt stort vandfald (intet i forhold til Vitoria Falls :), og derefter videre til endnu en campingplads. Naeste morgen vandrede vi op mod taarnene (Torres = taaerne, 3 massive klippeblokke der rejser sig langt over resten af bjergene). Efter 3 timers vandring slog vi lejr ved en fin campingplads ved en lille aa hvor vi kunne stille vores toerst. Sent paa eftermiddagen gik vi op til et udsigtspunkt, hvorfra vi rigtig kunne nyde de monumentale taarne. Naeste morgen gik vi ned til bilen og koerte naermest uden stop (kun nogle faa fotostop for at fange de panoramiske landskaber, Guanaco'er og store rovfugle) over graensen til Argentina og videre til turistbyen El Calafate.
I El Calafate boede vi paa et hospedaje, hvor vaerterne kun snakkede spansk, hvilket var baade ret underholdende men ogsaa en smule frustrerende. De kunne ikke finde noeglen til vores vaerelse, men mente at det var ligegyldigt om vi kunne laase doeren, familia sagde de. Desuden blev vi godt forvirrede over hvilket koekken vi maatte bruge! Den naeste morgen gik vi ned paa det lokale historiske museum for at laere baade om den kaempe turistattraktion, Perito Moreno gletsjeren, men ogsaa om de mange hulemalerier, der beviser tilstedevaerelsen af de patagoniske indianere. Vaertinden paa det lille hyggelige museum var vildt soed ved os, og vi moedte en hollandsk pige Anne, som tilfaeldigt overhoerte os snakke med vaertinden om nogle hulemalerier ikke langt fra El Calafate. Anne spurgte os om hun kunne hoppe med i bilen og vi drog afsted. Ved hulerne (Wanachu Caves) havde de ogsaa en lille udstilling, men hovedattraktionen var de mange huler i naerheden hvor der baade var authentiske hulemalerier og rekonstruktioner af kendte malerier fra andre huler, bl.a. de kendte "maño" (haandaftryks) malerier.
Dagen efter forlod vi El Calafate, og koerte til Perito Moreno gletsjeren. Gletsjeren er 30km lang og har et overfladeareal paa 250 kvadratkilometer. Isen bevaeger sig op til 2 meter mod klippekysten pr dag, hvilket betyder at der loebende falder gigantiske isbjerge af fronten, som lander i Lago Argentina med kaempe et brag. Man kan observere gletsjeren fra fine turistvenlige "boardwalks" paa klippekysten, hvilket var en fantastisk naturoplevelse, som helt klart overskyggede irritationen ved at befinde sig i en jungle af turister med store kameraer, skrigende unger og milliarder af turistbusser. Efter at have brugt det meste af eftermiddagen ved Perito Moreno (og en hel del tid paa baade at komme gennem maengderne, samt vejarbejdet, ud og tilbage gennem Los Glaciers Nt. parken) koerte vi til et hyggeligt campsite ved Lago Roca, hvor vi valgte at overnatte i en cabaña (hytte), da regnskyerne var trukket hen over andeskaeden og udsigten til at slaa telt op i regnvejr for at spare nogle faa argentinske pesos ikke virkede saa tiltraekkende.
Naeste morgen koerte vi bilen til udlejeren, hvor butikken virkede lukket og medarbejderen, der aabnede doeren fortalte os at han intet vidste om vores aftale om at vi skulle koeres gratis til lufthavnen, hvor vores fly afgik kort tid efter! Efter lidt snak og et par telefonopkald fik vi dog et lift til lufthavnen, og kunne med lidt forsinkelser stige ud af flyveren i Mendoza om aftenen. Lars' bagage var dog ikke med flyet, men blev leveret til hostellet i Mendoza dagen efter. Grundet forsinkelsen var vi lidt sent paa den til vores aftale om at moedes med Soeren og Miriam paa Plaza Indepencia kl. 21. samme aften, men de havde heldigvis ikke givet op! Efter at have checket ind paa hostellet noed vi et par oel og fik snakket loes om vores og deres oplevelser, samt aftalt at vi ville leje en bil naeste morgen.
Efter lidt besvaer med at faa Lars' bagage (de svarede ikke paa telefonen, saa vi koerte ud til lufthavnen selv, og fik af vide at de lige havde sent bagagen til hostellet....) koerte vi afsted i en fin Ford Fiesta Max mod andesbjergene. Foerste stop var en hyggelig vejside Parilla (grillrestaurant), hvor vi hver noed en kaempe Bife de Chorizo steak paa mindst 450 gram. Efterfoelgende koerte vi til begyndelsen af den vandresti, der foerer op til sydamerikas hoejeste bjerg (desuden det hoejeste bjerg udenfor Himalaya) Aconcagua, der er naeste 7 km. Fra parkeringspladsen gik vi en tur op til et udsigtspunkt, og slentrede derefter videre af stien op gennem dalen mod det enorme bjerg, der for os alle vaekkede en gevaldig eventyrlyst og stor trang til at erobre toppen. Paa vejen stoppede vi ind forbi gravpladsen hvor de begraver eller saetter mindesmaerker op for dem der hvert aar doer paa Aconcagua. Efter at have vandret rundt og laest paa de utallige gravsten havde vi alle en stor klump i halsen over at have bevidnet de aabenlyse beviser paa at Aconcagua er en af de farligste tinder at bestige, ikke mindst pga. det konstant omskiftelige vejr og den voldsomt kraftige blaest. Vi trillede stille og roligt ned fra bjergene tilbage mod Mendoza, og fandt os en fin 4-personers cabaña i landsbyen Uspallata.
Naeste morgen koerte vi nordpaa, og efter 80 km paa grusvej med andeskaeden i horisonten bag de mange vinmarker, stoppede vi foerst ved en udtoerret soe, hvor den krakkelerede sandbund opfordrede til haandbremsevendinger og sjove billeder. Derefter stoppede vi ved nogle vildt imponerende og mangefarvede klippeformation, som vi selvfoelig maatte bestige (i vores badesandaler...). Grundet varmen og dertil hoerende svedproduktion var svoemmeturen i den naertliggende flod en laekker forfriskning og stroemmen i floden betoed tilmed endnu en gratis forlystelse. Derefter koerte vi gennem det smukke landskab til San Juan, hvor vi uden held soegte efter tilfredsstillende overnatningsmuligheder. Vi besluttede os at proeve lykken udenfor guidebogens raekkevidde i en mindre by, Caucette, laengere oestpaa. Med lidt held fandt vi da ogsaa nogle fine vaerelser paa et Hospedaje og en super billig restaurant, hvor vi igen kunne nyde argentisk oksekoed og dertilhoerende roedvin.
Sidste dag paa vores roadtrip blev til en tur rundt i omraadet syd for Mendoza, hvor der paa hvert gadehjoerne ligger en "Bodega" (vingaard). Vi fik smagt lidt paa den lokale vin, samt fundet et hul i hegnet ind til en vinmark, hvor den mest amoralske af os kunne snige sig ind og laane et par klaser af laekre Malbec druer! Dagen blev afsluttet med en tur i Rio Mendoza (Mendoza floden) hvori den endnu staerkere stroem foerte til nogle underholdende rutsjeture hen over stenbunden.
Vi tog afsked med Soeren og Miriam paa behoerig vis, med 2 kg hjemmelavet oksesteak med lidt tomat som pynt, og en god vin til at skylle ned med. (Prisen for maaltidet var omkring 30 pesos, dvs. 45 danske kroner :). Her til morgen har vi saa afleveret bilen, og gaaet i gang med at goere os klar til at starte vores busrejse op gennem Chile, Peru og Equador, hvor foerste stop er Santiago i Chile med afgang imorgen aften.
Vi har det stadig rigtig godt, men moedet med Soeren og Miriam som vi virkelig noed, har ikke gjort savnet af Danmark, familien og vennerne mindre! Billeder har vi ikke haft mulighed for at ligge op endnu, men hvis vi finder et sted med bedre net skal vi soerge for at i kan nyde vores, synes vi selv, flotte billeder fra Patagonien og Mendoza!
Ciao y ¡Suerte!
tirsdag den 6. januar 2009
Ushuaia, byen ved verdens ende...
...eller i hvert fald den sydligst beliggende by i verden!
Da vi forlod Buenos Aires var vi meget spaendte paa moedet med Ushuaia og resten af Tierra del Fuego (ildlandet). Landingen, efter omkring 6 timer i flyet inkl. 2 stop, var da ogsaa ret interessant eftersom lufthavnen i Ushuaia er placeret paa en kunstig oe midt i Beagle kanelen. Naar man lander kan man derfor, som passager, ikke se andet end vand, helt ind til faa sekunder foer landingsstellet roer asfalten. Vi ankom dog sikkert til Ushuaia, og kunne allerede gennem flyvinduet nyde de fantatiske omgivelser som byer er placeret i. Byen er afgraenset af bjerge mod nord, og af Beagle kanelen mod syd. Kvaliteten af internetforbindelsen hernede er desvaerre saa ringe at vi maa vente med at ligge billeder op.
Vi havde booket et vaerelse paa et hostel der er drevet af en lokal familie. Det viste sig at vaere en god beslutning, eftersom hostellet er paent og rent, ligger lidt afsides men godt samt familien og deres medhjaelpere er utroligt hjaelpsomme og hyggelige. Allerede efter den foerste time paa hostellet havde vi med stor hjaelp fra receptionisten booket 3 dages aktiviteter samt leje af den bil der i de kommende 8 dage skal bringe os gennem Chile til Torres del Paine og videre tilbage til El Calafate i Argentina.
Dagen efter vores ankomst (d.4.) boed formiddagens program paa en 4 timers vandretur op til den lokale "mini"-glacier. En frisk tur, hvor vi udfordrede en mere end 40 grader stejl vaeg belagt med sne. Lidt af et eventyr i sig selv, da vi konstant var i tvivl om hvorvidt det nu var sikkert. Udsigten baade paa vej op, men isaer fra toppen af glacieren var fantastisk, med det snebelagte landskab i forgrunden, Ushuaia i middelgrunden og Beagle kanalen med de mange takkede klippeoeer og lyseblaa vand i baggrunden. Om aftenen var planen at vi skulle ud paa et cruise paa Beagle kanalen og se soeloever og pingviner, men vinden tog til og cruiset blev aflyst. Desvaerre blev det ogsaa aflyst dagen efter, hvilket gjorde at vores lidt stramme program ikke havde plads til denne udflugt.
D.5. blev vi hentet paa hostellet og koert ud til Tierra del Fuego nationalparken, sammen med 5 andre turister (hhv. fra USA, Italien og OEstrig) og vores to guider. Den ene guide tog os paa en tre timer lang trekking tur rundt langs bredden Lapataia floden (saltvand) efterfulgt af en laekker frokost med lidt rigeligt "vinho tinto" - vores amerikanske veninde blev i hvert fald lidt fjollet. Efter frokost roede vi i kano ned af floden og endte ved Bahia Lapataia, hvor den saakaldte Pan American Highway ender. Pan American Highway er en sammenslutning af veje som starter i Alaska og gaar hele vejen hertil (naesten 18.000km). Eftersigende en meget populaer straekning at tilbageligge paa motorcykel, hvilket jo giver plads til lidt misundelse :) Den er da ogsaa for nyligt blevet tilbagelagt til fods af en flok japanere, som vist af de lokale blev betragtet som vaerende rimelig skoere ("esta loco").
D.6. var vi igen tidligt oppe, men solen staar jo op kl.3. hernede og gaar foerst ned omkring kl. 23., og desuden bliver det aldrig rigtig moerkt, saa man foeler ikke at man er tidligt uden af sengen naar klokken er 8. Vi blev hentet kl. 9:00 sharp af vores dagsguide Walter i hans 4x4 Landrover, og skulle saa tilbringe formiddagen sammen med et italiensk par i Landroveren der blev kastet gennem mudderpoele, op af skraenter og tilmed et godt stykke ud i Lake Fagnano! Noget af turen kunne vi tilmed nyde fra taget af Landroveren :) Efter denne bid adventure tourism, parkerede vi Landroveren og gik til fods 20 minutter gennem skoven ned til bredden af en anden soe, hvor vores anden guide havde forberedt super laekker argentinsk "asado" (grillmad med overdrevne maengder oksekoed og lidt groent tilbehoer). Endnu engang kunne vi nyde en fantastisk gang argentinsk okse, og Lars fik, med lidt pres fra kokken, gjort kaal paa 3 laekre boeffer paa omkring 200 gram stykket :) Efter en lille "Café Chico" (som Expresso i DK), hoppede vi i gummibaaden med vores anden guide som bragte os rundt langs soebredden, hvor man kunne se uddoede askegraa traeer i vandet de foerste 15 meter fra bredden. Vandstanden er steget i soeen, hvilket har gjort at traeerne staar som spoegelser, og bliver flittigt brugt af de mange baevere i omraadet til konstruktionen af deres imponerende daemninger. Vi saa ogsaa et sted hvor bruddet af en baever-daemning paa bjergsiden havde skabt en lavine af traestammer, der havde ryddet et paent stykke skov ned til soeen.
I gaar aftes var vi nede og hente bilen som vi regner med at tilbringe de naeste 8 dage i. Vi har desuden koebt det billigste tre-personers telt i Ushuaia, som vi regner med at slaa op undervejs. Foerste stop er 10-12 timers koersel herfra i Punta Arenas som ligger paa den Chilenske del af Tierra del Fuego.
Vi taenker gradvist mere og mere paa Danmark og specielt paa alle jer derhjemme, men at opleve steder som Ushuaia giver os masser af lyst til at rejse videre! Haaber at I har det godt derhjemme!!
Da vi forlod Buenos Aires var vi meget spaendte paa moedet med Ushuaia og resten af Tierra del Fuego (ildlandet). Landingen, efter omkring 6 timer i flyet inkl. 2 stop, var da ogsaa ret interessant eftersom lufthavnen i Ushuaia er placeret paa en kunstig oe midt i Beagle kanelen. Naar man lander kan man derfor, som passager, ikke se andet end vand, helt ind til faa sekunder foer landingsstellet roer asfalten. Vi ankom dog sikkert til Ushuaia, og kunne allerede gennem flyvinduet nyde de fantatiske omgivelser som byer er placeret i. Byen er afgraenset af bjerge mod nord, og af Beagle kanelen mod syd. Kvaliteten af internetforbindelsen hernede er desvaerre saa ringe at vi maa vente med at ligge billeder op.
Vi havde booket et vaerelse paa et hostel der er drevet af en lokal familie. Det viste sig at vaere en god beslutning, eftersom hostellet er paent og rent, ligger lidt afsides men godt samt familien og deres medhjaelpere er utroligt hjaelpsomme og hyggelige. Allerede efter den foerste time paa hostellet havde vi med stor hjaelp fra receptionisten booket 3 dages aktiviteter samt leje af den bil der i de kommende 8 dage skal bringe os gennem Chile til Torres del Paine og videre tilbage til El Calafate i Argentina.
Dagen efter vores ankomst (d.4.) boed formiddagens program paa en 4 timers vandretur op til den lokale "mini"-glacier. En frisk tur, hvor vi udfordrede en mere end 40 grader stejl vaeg belagt med sne. Lidt af et eventyr i sig selv, da vi konstant var i tvivl om hvorvidt det nu var sikkert. Udsigten baade paa vej op, men isaer fra toppen af glacieren var fantastisk, med det snebelagte landskab i forgrunden, Ushuaia i middelgrunden og Beagle kanalen med de mange takkede klippeoeer og lyseblaa vand i baggrunden. Om aftenen var planen at vi skulle ud paa et cruise paa Beagle kanalen og se soeloever og pingviner, men vinden tog til og cruiset blev aflyst. Desvaerre blev det ogsaa aflyst dagen efter, hvilket gjorde at vores lidt stramme program ikke havde plads til denne udflugt.
D.5. blev vi hentet paa hostellet og koert ud til Tierra del Fuego nationalparken, sammen med 5 andre turister (hhv. fra USA, Italien og OEstrig) og vores to guider. Den ene guide tog os paa en tre timer lang trekking tur rundt langs bredden Lapataia floden (saltvand) efterfulgt af en laekker frokost med lidt rigeligt "vinho tinto" - vores amerikanske veninde blev i hvert fald lidt fjollet. Efter frokost roede vi i kano ned af floden og endte ved Bahia Lapataia, hvor den saakaldte Pan American Highway ender. Pan American Highway er en sammenslutning af veje som starter i Alaska og gaar hele vejen hertil (naesten 18.000km). Eftersigende en meget populaer straekning at tilbageligge paa motorcykel, hvilket jo giver plads til lidt misundelse :) Den er da ogsaa for nyligt blevet tilbagelagt til fods af en flok japanere, som vist af de lokale blev betragtet som vaerende rimelig skoere ("esta loco").
D.6. var vi igen tidligt oppe, men solen staar jo op kl.3. hernede og gaar foerst ned omkring kl. 23., og desuden bliver det aldrig rigtig moerkt, saa man foeler ikke at man er tidligt uden af sengen naar klokken er 8. Vi blev hentet kl. 9:00 sharp af vores dagsguide Walter i hans 4x4 Landrover, og skulle saa tilbringe formiddagen sammen med et italiensk par i Landroveren der blev kastet gennem mudderpoele, op af skraenter og tilmed et godt stykke ud i Lake Fagnano! Noget af turen kunne vi tilmed nyde fra taget af Landroveren :) Efter denne bid adventure tourism, parkerede vi Landroveren og gik til fods 20 minutter gennem skoven ned til bredden af en anden soe, hvor vores anden guide havde forberedt super laekker argentinsk "asado" (grillmad med overdrevne maengder oksekoed og lidt groent tilbehoer). Endnu engang kunne vi nyde en fantastisk gang argentinsk okse, og Lars fik, med lidt pres fra kokken, gjort kaal paa 3 laekre boeffer paa omkring 200 gram stykket :) Efter en lille "Café Chico" (som Expresso i DK), hoppede vi i gummibaaden med vores anden guide som bragte os rundt langs soebredden, hvor man kunne se uddoede askegraa traeer i vandet de foerste 15 meter fra bredden. Vandstanden er steget i soeen, hvilket har gjort at traeerne staar som spoegelser, og bliver flittigt brugt af de mange baevere i omraadet til konstruktionen af deres imponerende daemninger. Vi saa ogsaa et sted hvor bruddet af en baever-daemning paa bjergsiden havde skabt en lavine af traestammer, der havde ryddet et paent stykke skov ned til soeen.
I gaar aftes var vi nede og hente bilen som vi regner med at tilbringe de naeste 8 dage i. Vi har desuden koebt det billigste tre-personers telt i Ushuaia, som vi regner med at slaa op undervejs. Foerste stop er 10-12 timers koersel herfra i Punta Arenas som ligger paa den Chilenske del af Tierra del Fuego.
Vi taenker gradvist mere og mere paa Danmark og specielt paa alle jer derhjemme, men at opleve steder som Ushuaia giver os masser af lyst til at rejse videre! Haaber at I har det godt derhjemme!!
fredag den 2. januar 2009
Bienvenido a Buenos Aires
Vi kom med taxaen til lufthavnen tidligt om morgenen d. 25., og brugte derefter en hel dag i 3 forskellige fly og i transit i 4 lufthavne. Foerste fly til Johannesborg var halvtomt, saa vi kunne brede os over 3 saeder hver, laekkert.. Naeste fly var det lange straek fra Joburg til Sao Paulo, og her var vi heldige at faa et dobbeltsaede for os selv med masser af benplads! Sidste fly til Buenos Aires var nok det vaerste da vi allerede havde vaeret afsted hele dagen, og pga. tidsforskellen var vi derfor godt udkoerte da vi kunne ligge os til at sove paa hostellet kl.2. om natten lokal tid!
Buenos Aires er en fed by, og kunne gaa for at vaere en europaeisk hovedstad paa hoejde med Paris, Berlin osv.. Vi boede i starten i den hippe Palermo Soho bydel, paa et super billigt hostel (ca 40 kr pr nat), men blev traette af den usle rengoering, uvenlige medarbejdere og foelelsen af at der simpelthen var for mange om faciliteterne. Derfor flyttede vi d. 31. til et nyopstartet og meget mindre hostel i Barrio Norte, hvilket vi er vildt begejstrede for.
I loebet af dagene mellem jul og nytaar har faaet oplevet BA´s meget forskellige bydele, bymuseum, Evita-museum (om Eva Peron), catedralen, obelisken, botanisk have, la boca, museum for moderne kunst... og en hel masse andre turist attraktioner! Desuden har vi faaet oplevet BA by night og set lokalt trommeshow som ikke var turistet, fik et tip af nogle australiere vi moedte i afrika - fantastisk show - ´La Bomba de Tiempo´.
Nytaarsaften havde vi ikke rigtig nogle planer, da vi er blevet braendt af af vores argentinske kontakt Luciano som vi moedte paa dykkerkursus i Thailand sidste sommer. Receptionisten 'Giselle' paa vores yndlingshostel "Hostel Bs As" fik dog reddet vores aften. Vi fortalte hende at vi ingen planer havde, og kort efter var hun igang med at ringe rundt til alle de restauranter hun kendte til. Foerst fandt hun et kaempe tango show til $250 pr person, hvilket vi fik forklaret hende var lige over budget og at desuden ikke havde toej med til det! (Lars har kun badesandaler og vandrestoevler tilbage, da skoene blev slidt op i Afrika). Hun vendte dog tilbage lidt senere, hvor hun havde fundet en restaurant der holdt aaben, hvor vi kunne faa 3-retters menu, inkl. fri bar indtil kl.1. for hvad der svarer til 250kr pr person - saa det blev rammerne for vores nytaarsaften!
Efter at have SMS'et familie og venner omkring midnat dansk tid ankom vi til restauranten "Elvira Hancock" omkring 21.30 lokal tid (meget normalt tidpunkt at spise paa i B.A. - desuden er det ikke moerkt foer efter 22.30 denne tid paa aaret). Maden var ikke fantastisk, men vinen var super. Vi endte med at konkurrere med et argentinsk par ved nabobordet om hvem der kunne faa toemt vinflaskerne hurtigst. Med andre ord endte vi med at have en god aften!
D. 1. blev brugt paa hostellet med toemmermandsstemning, cola og hjemmelavet mad - kaempe boeffer (til 6kr) med sovs og kartoffelmos. Imorgen flyver vi til Ushuaia, noget naer den sydligste by i sydamerika, hvor vi skal se soeloeve kolonier, pingvin kolonier, en lille glacier osv.. Fra Ushuaia bevaeger vi os nordvest over Tierra Del Fuego til Punta Arenas og Puerto Natales, hvorfra vi starter en tur rundt i den meget besoegte Torres del Paine nationalpark i Chile. Derefter skal vi til Los Glaciers nationalpark tilbage i Argentina og flyver efter planen nord paa igen til Mendoza d. 15.. Planerne herfra er ikke saerlig udspecificerede, men vi skal paa en eller anden maade gennem Chile, Peru og maaske Bolivia og undervejs besoege Macchu Picchu inden vi kommer til Guayaquil i Equador hvor vi regner med at tage en uge paa Galapagos oeerne, inden vi d. 20. flyver til karnival i Rio de Janeiro!
 |
| From Argentina / Buenos Aires |
Buenos Aires er en fed by, og kunne gaa for at vaere en europaeisk hovedstad paa hoejde med Paris, Berlin osv.. Vi boede i starten i den hippe Palermo Soho bydel, paa et super billigt hostel (ca 40 kr pr nat), men blev traette af den usle rengoering, uvenlige medarbejdere og foelelsen af at der simpelthen var for mange om faciliteterne. Derfor flyttede vi d. 31. til et nyopstartet og meget mindre hostel i Barrio Norte, hvilket vi er vildt begejstrede for.
 |
| From Argentina / Buenos Aires |
I loebet af dagene mellem jul og nytaar har faaet oplevet BA´s meget forskellige bydele, bymuseum, Evita-museum (om Eva Peron), catedralen, obelisken, botanisk have, la boca, museum for moderne kunst... og en hel masse andre turist attraktioner! Desuden har vi faaet oplevet BA by night og set lokalt trommeshow som ikke var turistet, fik et tip af nogle australiere vi moedte i afrika - fantastisk show - ´La Bomba de Tiempo´.
 |
| From Argentina / Buenos Aires |
Nytaarsaften havde vi ikke rigtig nogle planer, da vi er blevet braendt af af vores argentinske kontakt Luciano som vi moedte paa dykkerkursus i Thailand sidste sommer. Receptionisten 'Giselle' paa vores yndlingshostel "Hostel Bs As" fik dog reddet vores aften. Vi fortalte hende at vi ingen planer havde, og kort efter var hun igang med at ringe rundt til alle de restauranter hun kendte til. Foerst fandt hun et kaempe tango show til $250 pr person, hvilket vi fik forklaret hende var lige over budget og at desuden ikke havde toej med til det! (Lars har kun badesandaler og vandrestoevler tilbage, da skoene blev slidt op i Afrika). Hun vendte dog tilbage lidt senere, hvor hun havde fundet en restaurant der holdt aaben, hvor vi kunne faa 3-retters menu, inkl. fri bar indtil kl.1. for hvad der svarer til 250kr pr person - saa det blev rammerne for vores nytaarsaften!
 |
| From Argentina / Buenos Aires |
Efter at have SMS'et familie og venner omkring midnat dansk tid ankom vi til restauranten "Elvira Hancock" omkring 21.30 lokal tid (meget normalt tidpunkt at spise paa i B.A. - desuden er det ikke moerkt foer efter 22.30 denne tid paa aaret). Maden var ikke fantastisk, men vinen var super. Vi endte med at konkurrere med et argentinsk par ved nabobordet om hvem der kunne faa toemt vinflaskerne hurtigst. Med andre ord endte vi med at have en god aften!
 |
| From Argentina / Buenos Aires |
D. 1. blev brugt paa hostellet med toemmermandsstemning, cola og hjemmelavet mad - kaempe boeffer (til 6kr) med sovs og kartoffelmos. Imorgen flyver vi til Ushuaia, noget naer den sydligste by i sydamerika, hvor vi skal se soeloeve kolonier, pingvin kolonier, en lille glacier osv.. Fra Ushuaia bevaeger vi os nordvest over Tierra Del Fuego til Punta Arenas og Puerto Natales, hvorfra vi starter en tur rundt i den meget besoegte Torres del Paine nationalpark i Chile. Derefter skal vi til Los Glaciers nationalpark tilbage i Argentina og flyver efter planen nord paa igen til Mendoza d. 15.. Planerne herfra er ikke saerlig udspecificerede, men vi skal paa en eller anden maade gennem Chile, Peru og maaske Bolivia og undervejs besoege Macchu Picchu inden vi kommer til Guayaquil i Equador hvor vi regner med at tage en uge paa Galapagos oeerne, inden vi d. 20. flyver til karnival i Rio de Janeiro!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)