Turen fra Namibias kyst til Cape Town

Vi er kede af at det har taget os lidt for lang tid at skrive et indlaeg, men det er ofte en stor opgave at faa det gjort! :) Til at begynde med skal det naevnes at Lars er begyndt at lide at korttidshukommelsesbesvaer (eller det har han gjort en maaneds tid nu). En lidelse som evt. kan skyldes malariapillerne eller blot varmen. Rent videnskabeligt er vi ikke kommet laengere, men han oever sig i at blive bedre og faa sin normale hukommelse igen :) Det er ikke noget stort problem, da Camilla altid har styr paa hvor han nu fik langt kameraet, eller om han nu fik boerstet taender. Camilla derimod lider af at utallige myg der elsker hende og har valgt at kaste deres kaerlighed paa hende i form af omkring 50 stik pr dag. Det goer dog at humoeret kan blive lidt irritabelt en gang i mellem men ogsaa hun proever paa at blive forbedre sig. I oevrigt har Lars holdt maven i god behold siden Zanzibar og Camilla har endnu ikke haft det mindste problem.

I laekkert temperede og meget tyske Swakopmund havde vi tre dage hvor vi noed livet med god mad, et laekkert hotelvaerelse, nogle gode fester og ikke mindst sandboarding og quadbiking. Sandboarding var fedt. Lars valgte at snowboarde og Camilla laa ned paa et stykke krydsfiner. Turene ned af de op til 100 meter hoeje sand dunes var sjove de sekunder de varede og sandet var dejlig bloedt og varmt, men det at gaa op som tog det meste af tiden var ikke overdrevent ophidsende eller adrenalingivende! Vi fik en video med oven i hatten, som I allesammen bliver tvunget til at se naar vi kommer hjem, maaske bliver der spolet tilbage saa vi kan se Lars´ styrt om og om igen :) Lars tog desuden paa Quadbike tur rundt i sandbankerne, hvilket var en fantastisk adrenalinfyldt oplevelse - i hvert fald ind til at han fik skaeld ud af guiden for at koere for hurtigt! ups... I Swakopmund fik vi ogsaa muligheden for at tage paa delfincruise. Vi saa ikke saerlig mange delfiner men tusinder af saeler, mange pelikaner, et par sunfish og én blaahaj.

From Namibia / Swakopmund og Vestkyst

Vi tog fra Swakopmund videre ned mod mere oerken ved et sted der hedder Sesriem, hvor vi igen kunne checke ind i vores fine telte (vi troestede os selv med at det kun var 4 naetter mere i telt). Fra lejren tog vi helt ind i oerkenen hvor "San-folket" eller bushmaend en gang levede. (Historien om San-folkets udryddelse er tragisk. De blev jagtet og brugt som husdyr helt op til 1920´erne baade af europaeerne og af andre afrikanske folk. Grunden til at de hedder Bushmaend er at de sneg sig op paa dyr, og mennesker, ifoert en busk for derefter at skyde forgiftede pile efter offeret). Inde i oerkenen finder man det saakaldte sossusvlei omraade; en del af oekenen som faktisk er ret frugtbar med traeer og buske. Roedderne fra disse er mellem 50-80m lange og kan derfor tage vand helt fra undergrunden. Ellers lever det groenne af de par aars mellemrum der gaar mellem kaempe regnskyld. Det regner sjaeldent i oerkenen da vinden og skyerne fra havet udlignes med vinden fra bjergene og paa den maade er der sol (naesten) aaret rundt. I selve omraadet findes forskellige "vlei" (udtales flej), som er et omraade hvor vandet daemmes op naar det kommer fra bjergene og danner basis for liv. Ca. hver 10 aar kommer vandet fra bjergene, saa i lang tid staar buske og traaer uden vand. Vi haeldte vand paa en bestemt busk (saltsalat), og kunne se at knopperne aabnede sig inden for 10 sekunder for at goere klar til at sprede froe.

From Namibia / Swakopmund og Vestkyst

Den ekstremt langsomme aendring af sandbankerne goer at det omraade hvor vandet lejres (den nulevende vlei) bliver afskaaret, vegetationen i den uddoer og der begyndes en ny vlei taettere paa bjergene. Vi saa en af de uddoede vleis (dead vlei) med over 1000 aar gamle traer. Meget surrealistisk oplevelse. Netop ved denne vlei optog de scener til filmen "The Cell" med Angelina Jolie (Det er i de scener hvor hun er inde i hans verden, hvor han optraeder som en lille dreng).

From Namibia / Swakopmund og Vestkyst

Et bevis paa at de imponerende sandbanker omkring sossusvlei aendres ekstremt langsomt saa vi da guiden havde et billede med der blev taget for 12 aar siden af en sandbanke og den lignede sig selv paa en prik. Igen er forklaringen at vinden kommer fra havet om morgenen og bjergene om eftermiddagen og derfor bliver sandbankerne liggende i samme formation. Naa, lang snak og sossusvlei, men vi fandt det altsaa ret interessant =)
Ved solnedgang fik vi lov til at gaa op paa "Dune 45" for at nyde den smukke udsigt.

From Namibia / Swakopmund og Vestkyst

Fra Sesriem tog vi til Fish River Canyon, som er verdens naest stoerste efter Grand Canyon. Imponerende sted - dog ikke til sammenligning med Grand Canyon paastaar Lars. Dagen efter krydsede vi graensen til Syd Afrika for at slaa lejr ved Orange River ('Orange' pga. hollaendernes indflydelse). Dejlig camp men med 40 graders varme orkede vi intet andet end at slaa os ned ved baren og nyde oel hele dagen samt bade i floden (vi valgte dog ogsaa sprinkleren en gang i timen da det var koldere end vandet fra floden). Allerede her kunne vi maerke paa folk at enden var naer for turen og isaer de sidste par aftener blev brugt paa hyggeligt samvaer med gruppen.

Sidste teltopslaa'en blev ved Cedersberg paa vej ned mod Cape Town. En forhenvaerende overland-chaffoer (som havde brugt mange aar paa vejen ml. Nairobi og Cape Town med folk som os) havde slaaet sig ned midt i vinlandet med sin kone. Han producerer vin og goer grupper som os glade ved at lave vinsmagning, have en pool og en bar. Vores egentlige sidste aften sammen i en camp endte med fulde folk i poolen og folk, der drak alt for god hvidvin fra oelbong liggende paa havebordet. Det var vi selvfoelgelig ikke med til ;) Om morgenen pakkede vi vors telt ned for sidste gang. Ikke trist paa nogen maade naar man taenker paa de dage med regn og telt op-eller nedslaa'en, som paa ingen maade er et godt match! Da vi kom til morgenmaden og sad paa de alt for smaa stole og spiste den laekre tilberedte morgenmad og stod og "flappede" (vi brugte ikke viskestykker, men vind til at toerre) servicen efterfoelgende fik man da en lille klump i halsen.

From Sydafrika / Cederburg og Cape Town

Om eftermiddagen naeede vi til Cape Town, turens afslutning. Mange fra gruppen rejste allerede hjem de foerste par dage og det var soergeligt at skulle tage afsked med dem. Vi lovede dog australierne og new zealanderne at komme og besoege dem til september saa det maa vi jo holde.

Cape Town har vaeret helt fantastisk. Byen i sig selv er "arrangeret" fedt med laekre strande, billige taxaer, bjerge i baggrunden (Table Mountain og Lion's Head), smagsfulde restarantoplevelser og meget mere. Helt klart en ferieby, der byder paa mange forskellige ting. Lige uden for byen kan man tage paa game drives, tage paa vinsmagning og besoege Sydafrikas sydvest-ligeste punkt, Cape Point samt Kap Det Gode Haab.

From Sydafrika / Cederburg og Cape Town

Vi besoegte Table Mountain (udsigt ud over byen), Cape point (hvor det indiske ocean og atlanterhavet moedes, fantastisk), saa afrikanske pingviner ved Simon's Town, var paa vinsmagning paa den aeldste vingaard Blauuwklippen, svoemmede med 3m lange hajer og Manta Rays med 2m i diameter i Two Oceans Aqarium (viiiiildt... Camilla var bange!!) og ellers hyggede vi os bare med de 10 resterende fra gruppen.

From Sydafrika / Cederburg og Cape Town

Juleaften boed paa laekker mad og jazzmusik paa restaurant Green Dolphin ved The Waterfront. Waterfront er et super flot og nyeligt anlagt havneomraade som byder primaert turisterne paa masser af shopping, cafeer og restauranter. Halvsnaldrede og tilfredse gik vi i seng med tanken om en tidlig opvaagning kl.3 om natten, da vi skulle vaere i lufthavnen allerede kl.4. Og ja, efter 27 stive timer i 3 forskellige fly med kneben soevn (Cape Town - Johannesborg - Sao Paulo - Buenos Aires), kunne vi udmattede ligge os i seng i Palermo House, Buenos Aires, Argentina.

For at dette laaaange indlaeg ikke skal blive endnu laengere vil vi stoppe nu og fortaelle jer Buenos Aires er ligesaa fantastisk som Cape Town. Inden vi tager til byen Ushuaia paa oeen Tierra del Fuego i det sydligste af Argentina d. 3. jan., vil vi selvfoelgelig skrive et indlaeg mere.

Tak for jeres taalmodighed :)

Forresten skal lige naevnes at hvis I vil ind og se alle albums fra hele turen kan i enten trykke paa et af billederne, hvorefter i lander paa picasaweb og derefter kan trykke paa zilmer oppe i venstre hjoerne, trykke paa linket ude i hoejre side af bloggen eller gaa direkte ind paa http://picasaweb.google.com/lars.zilmer.

God fornoejelse!

Gamedriving i Botswana og Namibia

Saa har vi oplevet en masse siden sidst isaer en masse ture i nationalparker og vi har endelig set loever. Vi har desuden smagt baade krokodille, buffalo og impala, laekkert!
Efter at have taget afsked med 12 fra gruppen og sagt hej til de 9 nye ved Vic' Falls krydsede vi graensen fra Zimbabwe til Botswana. Det var det helt rette tidspunkt at forlade Zimbabwe paa, da vi ikke kunne haeve fra bankautomaterne pga korruption og ikke kunne veksle dollars af samme aarsag, og derfor var uden penge og oel :(
Vi valgte at tage en overnatning i det frie i Chobe N.P. Botswana. Vi blev hentet i campen om eftermiddagen og fik et gamedrive med solnedgang. Det skal siges at det er bedst at tage paa gamedrive ved solnedgang eller opgang da der ved disse tidspunkter er bedst mulighed for at se dyr. Dette skyldes varmen, der er ulidelig alt mellem kl.10-16. Chobe N.P. var et fantastisk flot sted, meget mere frodigt end de andre nationalparker vi har vaeret i.

From Botswana / Chobe og Okavango Delta

Vi saa en kaempe elefant- og bavianflok den foerste dag. Det er utroligt at sidde i en aaben vogn og bare beundre dyrerne mens de gaar rundt og opfoerer sig som de plejer. Der var en masse smaa bavianunger, der rendte rundt og legede samt drillede de voksne. Vi overnattede i telte, fik mad fra baal og vores toilet var en hul i jorden. Der var desvaerre ingen loevebroel om natten og derfor viste guiden ikke hvilken retning vi skulle koere den foelgende morgen for at se loever. Vi saa dog ogsaa kun lidt af det saedvanlige som flodheste og giraffer og kom hjem ved 10 tiden om formiddagen.
Dagen efter tog vi videre til en af oerne i Deltaet, en tre dages campingtur i det fri. Vi blev sejlet der ud i Moroko'er, hvilket er udhulede traestammer. Igen var toilettet i hul i jorden og 'optaget'-skiltet var en spade man tog med sig fra busken foran. Om eftermiddagen tog vi paa gamewalking hvilket er farligere end gamedriving da man gaar rundt i omraadet. Vi fik de forskellige raad afvide af guiden men hans purre engelsk endte med at hvis han sagde 'run' saa skulle vi loebe. Desvaerre maatte gaa hjem uden at se andet end et par fugle. Det skal ogsaa siges at man skal vaere heldig at se dyr paa gamewalking da man kun daekker et lille omraade. Dagen efter blev vi sejlet til en stoerre oe, for endnu en gang gamewalking, og var heldige at se massere af wildebeest og zebraer. Vi var delt op i 4 grupper og desvaerre for os var det ikke vores gruppe der saa loeven. Paa davaerende tidpunkt var vi rimlig sikre paa at loever maatte blive naeste gang vi kom til Afrika. Sen eftermiddag blev vi sejlet ud til en hippo-pool for at se solnedgang og flodheste og om aftenen dansede og sang de lokale deres traditionelle sange til gengaeld for lidt sang og dans fra vores side, hvilket var en god afslutning paa en alle tiders camping i Deltaet.

From Botswana / Chobe og Okavango Delta

Efter Deltaet koerte vi mod Namibia, en lang dags koeretur. Heldigvis har de fleste Campsites swimmingpools, luksus, saa naar vi svedige kommer ud af bussen efter 10 timers koeretur er det fantastisk at kunne hoppe i en kold pool. Vi overnattede en dag i Rundu, et by med udsigt mod Angola, kun afskilt af en lille flod, dog med krokodiller. Disse overnatninger mellem de forskellige highlights bliver brugt fornuftigt med en masse kolde oeller og hyggeligt samvaer med gruppen.
Fra Rundu koerte vi mod Etosha N.P., hvor trucken kunne komme med ind til et fantastisk luksus campsite midt i parken. Det blev til et gamedrive sen eftermiddag med synet af to skraemte naeshorn, hvilket de andre ikke havde set endnu, giraffer der legede paringsleg (meget sjovt syn) og en masse springbucks som er nogle af de mest fantastiske af alle antiloperne.
Hele natten hoerte vi loevbroel og det skulle ogsaa vise sig at morgendagens gamedrive blev et af de mest oplevelsesrige. Nede ved det vandhul det var taettest paa campen gik tre hanloever rundt med deres overlegne gang og flotte manke med de foerste solstraaler skinninde paa dem. Vi var helt oppe at koere, vi ser loever, vi ser leover, men maatte tage hensyn til at larm skraemmer de fleste dyr vaek, ogsaa loever. Saa med store oejne og en masse skud fra kameraet noed vi loeverne en times tid foer vi desvaerre maatte koere videre. En halv times tid senere var vi igen heldige. En loevefamilie med deres to unger. Vidunderligt gamedrive. Vi elsker loever.

From Namibia / Etosha og Spitzkoppe

Med en enkelt overnatning lige uden for parken ankom vi igaar til Spitzkoppe, et bjerg omraade 100km fra Namibias vestkyst. Vi overnattede ved campsite 3, 'Vagina cave' som den bliver kaldt da hulen (som laa lige ved campsitet) eftersigende skulle ligne en vagina udefra?? Ved campsitet fandt vi baade skorpioner og "Camel Spiders" op til 15 cm lange. Den laengste kunne Lars maerke bevaege sig da han tog fat under teltet for at folde det sammen..!

Vi holdte en kaempe punch party med alt for meget alkohol inde i hulen og tog i morges videre til Swakopmund som en en velciviliseret storby paa Namibia vestkyst. Byen er placeret i en oerken helt ude ved vandet. Vi vil de naeste par dage igen udfordre skaebnen ved sandboarding og quadbiking. Skydiving og paragliding er ogsaa nogle af de mange mulige aktiviter i Swakopmund men vi har desvaerre kun to hele dage. Soendag morgen tager vi paa delfin-cruise som ogsaa skulle vaere en kaempe oplevelse og samtidig et af de dyr vi endnu ikke har set i levende live.
Vi ligger en masse billeder op fra den sidste maaned saa vi haaber i nyder dem ligesaa meget som os og kan fornemme naturen og de forskellige stemninger.
Vi savner kulden (troede ikke det kom saa vidt) og den danske hygge, isaer her ved juletid. Trucken er dog blevet pyntet lidt op og Camilla har koebt sig en nissehue.
P.s naar vi kommer til Cape Town d. 20. dec faar vi skrevet de sidste kommentarer til billederne men der er simpelthen saa mange og vi skal snart ned paa Gamerest. og spise springbuck, mmmh:)

Dykning i Lake Malawi, Roadtripping Zambia og Adrenalin i Zimbabwe

Da vi kom til den anden camp ved Lake Malawi, blev vi igen moedt af en fantastisk solnedgang med udsigt over den krystalklare soe. Om aftenen saa vi en cricket kamp mellem new zealand og australien med alle de andre fra trucken - maerkelig sport, en kamp tager 5 dage! Men det var sjovt at se sammen med de andre, da vi jo baade har "kiwies" og "aussies" paa turen.

Anden dag i campen hoppede vi paa ladet af en pickup til en anden camp hvor vores dykkertur gik ud fra. Dykningen var fantastisk afslappet, og vi fik set de unikke fisk i lake malawi, en aal samt en sunket jeep og et par sunkne kanoer.

Fra Lake Malawi tog vi 3 LANGE koeredage i trucken gennem Zambia hele vejen til Livingstone ved Victoria Falls. Paa en lang koeredag staar man op kl. 3.45, pakker sine ting, slaar teltet ned, laver morgenmad, vasker op og stiger paa trucken som forlader campen kl. 0500 sharp. Derefter er det 10-14 timer i truck, afbrudt af 'bush-pee'-breaks, frokost og stop i de stoerre byer som fx. Lusaka. Naar man endelig ankommer til campsitet, koeber man en kold oel i baren og hopper i poolen hvis de har en. Efter aftensmaden, som har vaeret en smule triviel men bestemt udemaerket, sidder man og faar en oel i baren eller i lejren inden man hopper ind i teltet. Den ene aften synes Camilla at hun hoerte en myg ved hendes oere da vi var kommet ind i teltet, saa vi taendte en pandelampe og fandt en kaempe cockroach siddende i loftet af telte. Camilla floej ud, og saa maatte jeg jo goere mit bedste og fik den til sidst vippet ud. Insekter og kryp er bare gigantiske hernede, og de er overalt. 6-8 cm lange (ikke overdrevet!) graeshopper og diverse biller er ikke usaedvanligt!

Vi fik med andre ord ikke rigtigt oplevet vildt meget i Zambia foer vi ankom til Livingstone. I Livingstone tog vi durk efter ankomst paa Booze Cruise paa Zambezi. Fri bar, god mad og udsigt til krokodiller, flodheste, et par giraffer og de flotte afrikanske fish eagles. Da vi kom tilbage fra booze cruise - som vi i oevrigt gjorde udklaedt som kvinder.... - var vi rimelig fordrukne, og festen fortsatte paa en lokal bar med musik tilbage fra 90'erne (DJ Alligator - Blow ya Whistle!!).

Dagen efter smuttede vi over graensen til Zimbabwe - det gik fint med at komme over graensen, men den ene af vores kiwi-toeser, Rosie, maatte loebe ud af trucken da vi var ved at passere gaten for at kigge lidt naermere paa rabatten. Vagterne med deres maskingevaer var foerst lidt anspaendte at se paa, men grinte bare da vi fik signaleret af hun vist bare havde faaet lidt for mange lemon-lime-vodka drinks aftenen foer. Noget af et stunt at lave paa graensen til et politisk ustabilt land, som det anbefales at man ikke rejser ind i for tiden.

I Zimbabwe er vores eneste stop Victoria Falls. Vitoria Falls er relativt turistet, saa man oplever ikke den store krise landet er i. Vi har dog set pengesedler ligge paa gaden, som ikke laengere er noget som helst vaerd pga inflationen, og er blevet tilbudt at koebe valutasedler der er 25.000.000.000 vaerd. Alt bliver nu handlet i US dollars, og der er ingen ATM's som man kan bruge, eftersom kreditkortsystemet er blevet korruperet (hvis man haever penge tager de 100 pund for det).

Victoria Falls har vaeret fantastisk. De sidste tre dage har vi set de imponerende vandfald, vaeret paa full-day white water rafting samt vaeret paa adrenaline day, hvor vi lavede akrobatiske finurligheder over den gigantiske 120 meter dybe kloeft.

White Water Rafting var fantastisk, vi gjorde det med en masse af de andre fra trucken gennem 21 kategori 3-5 rapids paa Zambezi, der eftersigende betragtes som en af bedste steder man kan rafte. Vi var den eneste baad, som ikke tippede over, men en del fra baaden blev slynget ud i de vilde kategori 5 rapids. Camilla og jeg blev i baaden gennem rapids'ne, men fik godt med taev i baaden! Der var en pige med som flaekkede en tand, en anden slog en tommelfinger af led osv.. Jeg svoemmede ogsaa gennem et par kat. 4 rapids, men blev ikke spist af krokodillerne! De 5-6 krokodiller vi saa ligge paa bredden var kun op til en meter lange, men det er nu alligevel lidt creepy at se dem ligge der. Vi saa ogsaa en giftig "Puff Adder" laegge og slikke sol da vi bare vores raft forbi et vandfald (kategori 6 rapid!)

Om aftenen fandt vores chauffoer en cobraslange i lejren, som han sammen med nogle af vagterne fik slaaet ihjel. Han siger godt nok at de ogsaa saa en stoerre (2 meter) Cobra ved hegnet ind til lejren!

I dag var vi vaeret paa Adrenaline Day, hvor vi har lavet Flying Fox, Zip-Line og Gorge Swing hen over kloeften. Det vildeste var Gorge Swing hvor man har 70 meters frit fald, efterfulgt af en 120 meter lang flyvetur gennem kloeften! Fantastisk oplevelse!!! Camilla lavede Hand Stand Fall og jeg hoppede baglaens, eftersigende de to mest scary maader at goere det paa! :)

Vi smutter til Botswana imorgen tidlig til Chobe National Park! Haaber paa noget bedre net saa vi kan faa billeder op snart! Haaber at i nyder vinteren i danmark, vi savner jer allesammen men er meget opsat paa de ting vi skal opleve!

Sand, vand og overland

Endelig net saa i kan foelge lidt med. Det har vaeret en spaendende uge hvor vi har moedt vores gruppe vi skal foelges med til Cape Town, haft et par fantastiske dage paa zanzibar og afproevet de foerste lange dage i trucken.
Da vi ankom til Dar med bussen spurgte en af de andre passagere (en lokal) om vi skulle til Kigamboni (omraadet hvor Kipepeo Beach Camp ligger) fordi saa ville han rigtig gerne dele en taxi. Det viste sig at vaere en rigtig god ide. John, som han hed, koerte hele showet. Han bedte os venligt om at blive tilbage i baggrunden eftersom at prisen ville firdobles, hvis de saa en mzungu (hvid person), hvilket han synes var uretfaerdigt for os. Saa med John som frontleader kom vi med taxa hele vejen gennem Dar til faergen, med faergen til Kigamboni og med ny taxi hele vejen til Kipepeo paa ingen tid. Vi delte udgifterne og kom kun af med 40 kr. Vi havde et par skoenne dage i campen som ligger ud til en af de laekre sandstrande lige udenfor Dar.

Vi spejdede efter personer, der kunne ligne nogle som skulle paa overlandsafari da vi var spaendte paa hvem det kunne vaere. Dog forgaeves da det foerst var aftenen foer vi skulle afsted at en kaempe overland truck fyldt med unge mennesker koerte ind paa campsitet. ATC (african travel co.) mixer aabenbart turerne sammen (de fleste paa trucken hoppede paa i Nairobi, og nogle skal af i Cape Town som os, mens andre skal af allerede ved Victoria Falls) og vi var derfor kun 4 personer der steg paa i Dar. De fleste fra gruppen er australiere, ellers har vi et par enkelte englaendere og new zealaendere, en irer, en sydafrikaner, en hollaender og saa os. Gruppen er rigtig godt blandet med par, singler, drenge, piger, homoseksuelle og heteroseksuelle. Og alle er virkelig imoedekommende, snaksagelige, hjaelpsomme og venlige.

Dagen efter at vi moedte holdet og vores guide Ria, tog vi faergen til Zanzibar. Vi ankom til Stone Town midt paa dagen, og tog naermest direkte paa Spice Tour, hvor vi fik set hvordan de mest almindelige samt en raekke eksotiske krydderier bliver dyrket. Desuden fik vi en tur rundt i den flotte by som baerer meget praeg af de arabiske paavirkninger. Efter rundturen fik vi en solnedgangsoel med havudsigt fortsat af en hektisk omgang aftenshopping paa the food market. Vi koeber naermest ingen souvenirs, da vi simpelthen ikke gider slaebe dem med os indtil marts.

Dagen efter tog vi bussen til den nordlige by Nungwi, hvor vi tilbragte to dage. Samme dag som vi ankom, hoppede vi paa en full day dive tour til et marinereservat, der hedder Mnemba Atoll. Vandet var krystalklart, og der vrimlede med reef fish (unicorn, snapper, triggerfish, puffer, scorpionfish, blue dotted stingrays, osv.) paa vores foerste dyk. Paa det andet dyk kom en flot havskildpadde flyvende (de svoemmer paa en maade der faar det til at se ud som om at de flyver) forbi os, lige da vi var kommet ned. Ogsaa paa dette dyk saa vi vildt mange flotte fisk inklusiv en flok black tip hajer og en enkelt white tip. Hajer er vildt fascinerende dyr, og denne gang var de ikke saa frygtindjagende da den laengste blot var omkring 1,5 meter lang. Om aftenen havde nogle af de andre fra vores truck arrangeret et langbord ved strandkanten, happy hour hele natten og en kaempe sea food buffet paa en af restauranterne. Det endte med at blive en kaempe fest, og maden smagte laekkert, men der var desvaerre en hel del der dagen efter havde mavekramper og voldsom diarre, inkl Lars! Da nogle andre fik tilkaldt en laege, mente Camilla at Lars ogsaa skulle tilses, og laegen kunne konstatere naesten 40 i feber, og der bliv udskrevet en masse medicin som foerte til at maven var i orden dagen efter! Der er dog mange der efterfoelgende har haft maveproblemer, men det er aabenbart ikke unormalt efter et besoeg paa Zanzibar.

Vi forlod Zanzibar d. 18., og havde en enkelt nat mere paa Kipepeo Beach Camp i Dar inden to lange koeredage foerst tilbage (for os altsaa) til The Old Farmhouse uden for Iringa, og dagen efter helt til Chitimba i Malawi. Vi koerte respektivt 12 og 9 timer paa de to dage, men det er nu ikke saa slemt at koere i trucken. 'Trucken' er en ombygget lastbil, hvor der bagtil er 31 saeder som vi er 28 der deles om. Vi har faaet snakket en hel masse med de andre, faaet laest en del og sovet saa godt som man nu kan naar trucken bumler gennem de til tider svaert belastede afrikanske veje.

Vi har nu brugt 2 dage har i Chitimba ved Lake Malawi. Vores telt er slaaet op paa den store sandstrand, og vi har en fantastisk udsigt ud over den store soe, som mest af alt minder om havet. I gaar tog vi paa en hiking tur, der skulle tage 4 timer, men som endte med at tage 8! Ret haardt i varmen, men efter 782 hoejdemeter og 12 kilometers vandring blev vi moedt med synet af et flot vandfald, og kunne koele os i en pool ved toppen af vandfaldet. I gaar aftes havde vi kaempe punch party for at fejre at Karla fra trucken blev 21. Vores kok Wilson havde brugt hele dagen paa at forberede en helstegt pattegris med tilbehoer, og havde desuden bagt en laekker foedselsdagskage. Festen fortsatte paa stranden og i baren til langt ud paa natten, men vi maatte traske i seng som nogle af de foerste, udmattede efter den lange vandretur!

Imorgen tidlig koerer vi til en camp, der ogsaa ligger ud til soeen, laengere syd paa, hvor vi skal tilbringe 2 dage inden vi tager et par lange straek ind gennem Zambia. Nu har vi siddet laenge nok foran computeren, har det varmt og vil hoppe endnu en tur i den krystalklare ferskvandssoe inden vi skal have frokost! Vi kan ikke ligge billeder op paa denne forbindelse, men haaber paa bedre net snart! Vi haaber at i har det godt hjemme i Danmark!

Exit Iringa

Så kom vi til enden på et fantastisk hyggeligt ophold hos Lasse, Susan og Christian her i Iringa. Vi har nået at opleve meget sammen med de tre ud over vores tur til Ruaha National Park som vi skrev om i sidste indlæg. Vi har boet i gæsteværelset i deres lidt ældre men ... hvis man ser bort fra fugtskaderne og de småting der mangler at blive lavet - som fx. betongulvet i stuen der skal have fliser på ... super lækre hus!

From Tanzania / Iringa

Lasse arbejder jo som sagt for Aarsleff på renovering og udvidelse af et stykke af en af Tanzania's mest befærdede veje fra Iringa til Dar-Es-Salaam. Projektet startede først for få måneder siden, og de er derfor stadig i opstartsfasen. Lasse viste os både deres kontor, bygget i træ så det kan flyttes når første del af vejen er færdig, samt deres først "Quarry Site", hvor de skal sprænge, knuse og opsamle 600.000 tons sten, der skal bruges til vejen. Det er spændende at høre om udfordringerne ved at lave et projekt i et land som Tanzania, og Lasse fortæller nogle fantastiske historier herfra, og fra andre projekter som han har været på i bl.a. Egypten, Ghana og Nicaragua. Der skal da ikke lægges skjul på at vi bliver inspirerede!

From Tanzania / Iringa

Vi har flere gange været med Susan på markedet, hvor man kan få en hel del grøntsager og råvarer kan findes i de små butikker, men langt fra alle de varer som vi normalt kan få i supermarkederne i Danmark. Tilgengæld smager ananas og vandmelon altså bedre når de er blevet plukket om morgenen, kørt på en håndtrukket vogn til markedet og købt samme dag for hvad der svarer til 1,5 kr. I byen har vi også været på Neema Craft, der er et sted hvor handicappede bliver ansat og laver forskellige smykker o.l..

From Tanzania / Iringa

Mandag hentede vi Christian fra Den Danske Skole, der køres af "The Lutheran Mission". Hverken Susan eller Lasse er særligt religiøse, men vil meget gerne se at Christian bliver god til Dansk, således at han har muligheden for at læse i Danmark senere. Skolen lukker dog næste sommer, og så skal Christian til Iringa International School, hvor alt foregår på engelsk.

From Tanzania / Iringa

Tirsdag var vi med Susan og Christian en tur på Kisolanza Farm "The Old Farm", hvor et landbrug med kvæg og en del grøntsager har udvidet og lavet restaurant, hytter og campsites. Aarsleff gutterne bestiller kød fra farmen, da kødet man finder i butikkerne ved markedet ofte er meget sejt, eller lugter forfærdeligt. Vi fik set på alle hytterne, drukket lidt kaffe og kunne senere konstatere at vores Overland Safari bringer os tilbage til "The Old Farm" d. 19. November, hvilket jo var lidt pudsigt. På vejen tilbage fra "The Old Farm", kørte vi forbi en stenalder udgravning, hvor man har fundet økser, knive osv. som daterer tilbage til 3000-4000 bc. Tæt ved udgravningen var der af vanderosion skabt kæmpe "sand pillars". Utroligt flot fænomen og Christian var fuld af energi og spurtede konstant i forvejen.

From Tanzania / Iringa

Faktisk var vi så glade for "The Old Farm", at vi besluttede os for at komme tilbage til middag i går aftes. Det var utrolig lækkert, og klart det bedste kød vi har fået siden vi forlod Danmark. Vi hyggede os som altid med Lasse, Susan og Christian, og fik snakket en masse om alt muligt, samt om vores rejse fremover.

From Tanzania / Iringa

Nu skal vi snart ned til bussen som bringer os til Dar-Es-Salaam ("Dar") hvor vi skal finde Kipepeo Beach Camp, som er mødestedet for vores Overland Safari. Første stop på Overland turen er Zanzibar, hvor vi allerede har fundet sted at bo, samt et professionelt dykkercenter som vi regner med at tage nogle dyk hos. Håber at i allesammen har det godt i kolde og mørke Danmark! :)

Ruaha National Park

I lørdags kørte vi med Lasse, Susan og Christian i Lasse's store 4x4 toyota til Ruaha National Park, der ligger 130 km øst for Iringa. Efter 1½ times kørsel på endnu en meget medtaget jordvej ankom vi til Tandala Tented Camp, som ligger tæt ved main entrance gate til parken. Her blev vi mødt af elefanter og bavianer så snart vi stod ud af bilen. Lejren er 6 år gammel og er ejet af et engelsk-græsk par. Den er opbygget af to store stråtækte hytter med hhv. restaurant og bar. Desuden er der 11 "telte" med eget solenergiopvarmede bad og toilet, hvor gæsterne overnatter.

From Tanzania / Ruaha National Park

Vi fik os en kold øl, mens vi betragtede elefantflokken der hyggede sig ved vandhullet. Ejerne af campen fylder vand i vandhullet for at begrænse hvor meget elefanterne drikker af deres swimmingpool, og vel også for at elefanterne kommer tilbage til campen. Vandhullet er naturligt, men ville uden opfyldning udtørre i tørsæsonen, som vi jo er i slutningen af nu. Da mørket faldt på fik vi serveret lækker mad "under the stars", og man var lidt spændt hver gang man hørte en elefant pruste, men de ansatte Maasai askaris (vagter), holdt konstant øje med elefanterne og med eventuelle andre vilde dyr. De har både haft leoparder og løver vandrende rundt i lejren, og man følges derfor altid med en Maasai når man går rundt i lejren.

From Tanzania / Ruaha National Park

Da vi efter middagen lagde os til at læse i vores telt, blev vi kort efter forstyrret af elefantprusten som lød til at være meget tæt på. Vi sprang op til "vinduet" og kunne konstantere at en kæmpe hanelefant var i færd med at vandre forbi vores telt. Selvom man godt ved at elefanterne ikke går til angreb, får man alligevel sved på panden når et så gigantisk dyr kommer så tæt på. Da vi vågnede kunne vi se bavianerne lege udenfor, og nyde solopgangen fra vores terrasse. Vi havde bestilt bush-breakfast, hvilket betød at morgenmaden blev pakket ned så vi kunne køre fra lejren og ind i nationalparken allerede kl. 6.

From Tanzania / Ruaha National Park

Ved indgangen til nationalparken krydser man en flod, som er fyldt med krokodiller og flodheste. Da Lasse og Susan ordnede papirarbejdet, stod Camilla, Christian og jeg derfor og betragtede de store dyr fra broen. Over os fløj en flok af store fugle, som Christian mente var på vej til fødselsdag (Han snakker MEGET om sin fødselsdag her d. 18. November :).

From Tanzania / Ruaha National Park

Inde i parken kørte vi først til "Hippo Pool", som trods navnet var mere besøgt af legesyge bavianer og impalaer. Der var dog også flodheste og krokodiller, som lå og slappede af i poolen. Derefter kørte vi videre, og efter kort tid så vi dagens første giraffer, zebraer og gazeller. Vi fandt en lille vej der gik op til et udsigtspunkt hvor vi spiste vores medbragte bush breakfast.

From Tanzania / Ruaha National Park

På vej tilbage til den større vej så vi en flok Greater Kudus, med deres utroligt flotte horn. Vejen videre bragte os langs floden, som var fyldt med diverse fugle, krokodiller og flodheste, og desuden forbi utallige flokke af giraffer, elefanter, gazeller, impalaer og flere jackaler, vervet monkeys, perlehøns osv.. Desuden så vi en afrikansk fiskeørn, der sad i et træ som vi nærmest parkerede klods op af. Vi har lagt nogle af de 400 billeder vi tilsammen med Lasse fik skudt op på picasa - de kan som altid ses ved at klikke på et af de billeder vi har sat ind i indlægget.

From Tanzania / Ruaha National Park

Vi måtte desværre vende tilbage til Tandala lejren uden at have spottet løver og leoparder, men Camilla og jeg har jo heldigvis en hel del chancer endnu på den kommende overland safari. I lejren fik vi lækker frokost inden vi vendte tilbage til Iringa.

Imorgen bliver vores sidste dag i Iringa, og dermed vores sidste dag ved internettet i denne omgang. Vi skriver nok lige et kort indlæg om opholdet her og hvad de følgende uger byder på inden vi tager afsted.

Bumleturen fra Arusha til Iringa - et helt andet Tanzania

Som aftalt blev vi hentet af Lasses chaffør, Muhamed, foran hotellet i Arusha, dagen efter Kilimanjaroturen. Vi havde hørt fra Lasse at vejene skulle være rigtig dårlige. Til at starte med forstod vi ikke hvad Lasse havde ment, da der de første 50 km var fin asfalteret vej, men snart skulle vi blive glade for at det var firhjulstrækkeren Muhamed var kommet med. Efter 70 km kom grusvejen og bushen. 400 km på bumlevej, en strækning som viste sig at tage hele dagen fra kl.9-20, også var vi tilmed kun nået til Dodoma, regeringsbyen, hvor vi blev på et hotel natten over. Næste dag bød på en punktering og endnu 8 timer på vejen!

From Tanzania / Dodoma Road

Vejene gjorde det umuligt at læse, skrive eller sove så defor nød vi godt af al det vi kunne se gennem bilens ruder. Tanzanias natur byder på mange forskellige farver og kontraster, især den røde jord, den blå himmel og træerne med dens mange forskellige former og nuancer, er fantastiske. Regntiden ligger og venter i slutningen af november, hvilket i mellemtiden har gjort at alle floder og små vandløb er udtørret. Nogle steder så vi folk desperat prøve at skovle de allersidste dråber i deres spande, men heldigvis så vi også mange små landsbyer hvor folk samles omkring byens brønd.

Når man har læst eller hørt om maasaier, så beskrives de som en af få stammer i Kenya og Tanzania, der har beholdt deres oprindelige påklædning og levevis. Derfor var det en oplevelse at se alle disse maasaihytter langs vejen, men sjovere var det at se nogle maasaier i deres vanlige påklædning, på en cykel eller med en mobiltelefon i den ene hånd og deres hyrdekæp i den anden.

From Tanzania / Dodoma Road

Mobiltelfoner er nået ud til selv de mindste samfund i Tanzania, men pga. af mangledne elektricitet bruger folk de små "charger"-butikker rundt omkring, hvor de kan få opladet deres mobil, lidt som vi kender det fra Roskilde Festival. Tanzania (og andre afrikanske lande) har problemer med rent drikkevand, el, fastnettelefon m.m., hvilket individet har svært ved at gøre noget ved selv, så derfor er det fedt og nærmest opløftende at se, at mobiltelefonerne er nået ud til folket, netop fordi det er tilgængeligt. Ligeledes blev vi overraskede da vi så nogle lokale drenge efter skoletid stå omkring et poolbord midt ude i ingenting.

From Tanzania / Dodoma Road

Husene i bushen har helt sikkert ikke haft hverken arkitekt eller ingeniør inde over bygningsprocessen. Det er som regel lavet af de materieler de kan finde i området, så som ler, halm, træ og selvfølgelig kokasser. Vi så faldefærdige huse, mange ruiner, men også masser af levende landsbyer hvor det ser ud til at man har det godt.

På vejen mod Dodoma blev vi vant til ko-flokkene på vejene, de angste cyklister som tit ender ude i grøftekanten af bar skræk og var vidne til en række bestikkelser. Muhamed måtte flere gange bestikke politifolk med 20-40kr for at undgå et komplet syn af bilen, hvilket vil sige flere timers holdt. Det foregår sådan i Tanzania at det er politiet, der står for bilsyn og derved også om man har det nødvendige klistermærker. De er så meget fleksible må man sige, for hvis bare man betaler lidt ekstra kan man helt undgå synet og blot få det godkendende klistermærke. Den sidste bestikkelse gik ud på, at vi manglede et klistermærke for den brandslukker vi havde i bilen. De så meget sure ud, politifolkene, men heldigvis er Muhamed sådan en person der kan få alle til at smile og derved undgå bøder og bilsyn. Så et par tusinde shillings og vi var på vejen igen med endnu et klistermærke til samlingen.

Selvfølgelig rendte vi ind i en punktering en halv time før målet Iringa. Muhamed og Lars måtte ned på den støvede grusvej og sætte alle kræfter ind i de 45 min. det tog at få hjulet skiftet. Snart havde vi lokket flere tilskuere til i vejkanten og to maasaier kom hen til os og fulgte interesserede med. Desværre forsvandt de ligeså hurtigt som de var kommet da jeg (Camilla) tog kameraet frem, det ville ellers have været nogle gode billeder af kulturerne der mødes.

From Tanzania / Dodoma Road

Vi ankom sen eftermiddag d. 5. November i Iringa til Lasse, Susan og Christian´s flotte hus, med imponerende have tilknyttet. Vi har nu brugt nogle dage hos familien, har set Iringa både By Day og By Night, det sidste i selskab med to yngre koner ("Desperate Housewives" =)) til nogle af Lasses kollegaer der også er udstationeret her i Iringa. Vi har også været rundt og se nogle af kollegaernes fine huse, som stadig bærer præg af at de fleste først er kommet til Iringa for nyligt, og at Ikea containeren endnu ikke er ankommet fra Dubai!

Senere i dag skal vi en tur til Ruaha National Park med familien, hvor vi skal overnatte i selskab med nogle af de 15.000 elefanter, der også bor derude.

Vi håber at alt er vel i Danmark, og har været glade for at skype med en masse af jer!

Billeder fra Kilimanjaro

Så fik vi uploadet en stak billeder fra kilimanjaro! Vi har indsat et par smagsprøver herunder, klik på dem for at se resten!

From Tanzania / Mt. Kilimanjaro

From Tanzania / Mt. Kilimanjaro

From Tanzania / Mt. Kilimanjaro

From Tanzania / Mt. Kilimanjaro

Mt. Kilimanjaro "Pole pole!"

Busturen fra Nairobi til Arusha viste sig at blive en del mere spændende end vi regnede med. Da vi havde bumlet ned gennem det sydlige Kenya's svært medtagne veje og uden problemer krydset grænsen til Tanzania stoppede bussen brat op, da der midt på vejen lå en væltet tankvogn hvor tanken var røget af. Det så meget alarmerende ud. Vores chauffør valgte den drastiske beslutning at kaste bussen ud i sandet og forsøge at pløje sig i gennem. Bussen væltede rundt i sandet med de 20 passagerer åndeløse af frygt for at vi enten skulle vælte eller sidde fast i sandet. Sandet føg om bussen og vi kunne ikke se meget, men efter lidt tid var vi tilbage på vejen med skindet i behold. Efter en kort klapsalve og et kollektivt "puuha" prust kørte bussen videre til Arusha. I Arusha checkede vi ind på Tourist Inn, og gjorde os klar til trekking turen næste morgen. Allerede om aftenen havde jeg (Lars) en mærkelig fornemmelse i maven, hvilket resulterede i manglende søvn den nat.

Om morgenen blev vi hentet af trekkingfirmaet Arunga Expeditions og guiden Deo. Turen gik herefter til Kilimanjaro's Machame gate, hvor vores 6 dages trekking tur på afrikas højeste bjerg skulle starte. Det første stykke var 4½ times vandring gennem regnskoven fra Machame gate i 1900 meter til Machame Hut lejren i 3000 meter. Ikke umiddelbart nogen meget vanskelig udfordring, men efter at have ligget på knæ med hovedet i toilettet ved gaten, og maven godt tom, havde jeg store problemer med at levere benarbejdet. Camilla og vores assistant guide Gamma trådte dog skiftevis til og hjalp med at slæbe min rygsæk. Vel at mærke min lille rygsæk med vand osv., vores store backpacks blev på hele turen båret af vores af portere (bærer). Holdet bestod af vores guide "Deo", en assistant guide "Gamma", en kok "Paz", en 'tjener' samt to portere. Deo var en fin fyr, som helt åbent sagde at han meget hellere ville sidde på et kontor, end at være guide på bjerget. Han ville derfor meget gerne have at fortalte venner og bekendte om ham, så han kunne skabe kontakter nok til at starte sit eget. Gamma snakkede lidt skidt engelsk, men var en meget lun type, der ville gøre alt for at vi nåede toppen. De andre på holdet var ligesom Gamma og Deo også meget erfarne, og vi følte at vi var i trygge hænder. En porter får omkring 15 euro for en 6-dages tur, en guide 30 euro. Derfor forventes også mange drikkepenge - faktisk mere end lønnen - omkring 120 dollar pr person til holdet.

Næste dag gik vi i 3 timer til Shiraz2 lejren i 3800 meters højde. Vi kom her ud af regnskoven og op i det mere golde landskab. Shorts og t-shirts blev erstattet af vandrebukser og fleece trøje, og maven begyndte at brokke sig mindre. På tredje dag vandrede vi i 6 timer til Lava Tower i 4600 meter for vænne os til højderne og derefter ned til Barranco lejren i 3900 meters højde. Vi var kun 2 turister på vores ekspedition, men vi opdagede hurtigt at der konstant er mange folk på bjerget. De første dage fulgtes vi med ca 4 andre ekspeditioner.

Den fjerde dag vandrede vi første 3 timer rundt om bjerget, dvs. op og ned af floddalene, til Karangu lejren. Da vi var på 6 dages ekspedition skulle vi ikke overnatte i Karangu, men måtte efter at have spist vores medbragte frokost (æg, kylling, peanutbutter sandwich og mango juice) vandre videre til base camp, Barafu Lejren i 4600 meters højde. Vi gav den gas og ankom allerede efter 2 timers vandring til Base Camp, hvor der nærmest ingen vegetation er, og kun få mus, småfugle og nogle flotte "White Neck Raven's" holder til.

I Base Camp havde fik vi tidlig aftensmad og slumrede til kl. 23. hvor vi blev vækket til en kop thé og beskeden om at gøre os klar til topforsøget! (Masser af tøj, pandelamper, vand, chokolade osv.). Da vi vandrede fra lejren kl 00.05 var det stjerneklart og vi var friske, min mave var tilmed gået i orden!. Vi var de sidste der gik fra Base Camp, og kunne se et fakkeltog af pandelamper foran os på vej op af den stejle top "Kibo". De næste 5 timer gik med at på skift overhalede og blev overhalet af de 4-5 andre ekspeditioner på vej op. Mest markant var det schweiziske tog på 8-10 personer der gik meget tæt, og fyldte enormt meget på de nogle steder smalle, stejle og støvede hårnålesving på bjergsiden. Jo højere vi kom op, desto sværere blev det at styre puls og åndedræt pga udmattelsen og det ringe iltindhold i den kolde luft. Vi følte begge at vi gik med fodlænker og kunne bestemt mærke højderne i form af svimmelhed, træthed og høj puls efter hvert eneste skridt. Deo og Gamma gik med os og sagde konstant "pole pole" som på swahili betyder "langsomt". Når man vandrer i disse højder er det nemmelig essentielt at holde tempoet nede for at kunne klare det.

Kl. 05:00 stod vi, som de første, i 5730 meter på kraterkanten ved "Stella Point", vi var super glade for at vi havde nået så langt, og at vi tilmed at var de første var jo bare en ekstra bonus. Efter at have hvilet i kort tid (for lange pauser er ikke gode i kulden samt den tynde luft) hastede vi i vores rus, nok mest mig der var lidt bims, videre mod toppen "Uhuru Peak" på 5893 meter. Vi nåede toppen kl. 05:45, efter kun 45 minutter, selvom estimatet er 1½ time fra Stella Point. Vores hastighed betød dog at vi uforstyret kunne nyde solopgangen på toppen af Kilimanjaro! En fantastisk oplevelse, som vi vil anbefale til enhver med helbredet i orden.

Turen ned fra toppen tog 2 timer, hvorefter vi kunne nyde et par timers afslapning i teltet i Base Camp før vi indtog vores frokost og derefter måtte (grundet højderne) vandre videre ned til Mweke Camp i 3100 meters højde. I Mweke fik vi aftensmad og kunne sove trygt i 10 timer med meget ømme ben! I morges kunne vi så, efter den vanlige morgenmad serveret foran teltet bestående af pandekager, spanish omelet og pølse, vandre de sidste to timer til Mweke gate, hvor vandreturen sluttede og vi blev hentet og bragt til vores hotel i Arusha.

Nu har vi så fået et MEGET tiltrængt bad og en lækker frokost. I morgen bliver vi hentet af Lasse's chauffør (Lasse er Camilla's fars fætter, der arbejder her i Iringa, Tanzania) - Virkelig luksus. Chaufføren, Muhammed, kører os de 470 km til regeringsbyen Dodoma hvor vi overnatter, inden vi fortsætter til Lasse, hans kone Susan og deres søn Christian i Iringa.

Nettet på denne café er så ringe af vi ikke kan ligge billeder op, så det må vente. I de andre indlæg kan man i øvrigt klikke på de billeder vi valgt at vise for at få dem større og for at se alle de billeder vi har lagt op.

Hos Rotich i Naivasha

Vi forlod Nairobi kort efter camillas sidste indlæg, og kom sikkert til Naivasha med Matatu. Dette indlæg er blevet lidt langt, så for de travle kan følgende stikord opsummere vores oplevelser: Matatu=Toyota Hiace med 14 passagerer, Super hygge med Rotich og familien, nationalparker, flamingoer, flodheste, zebraer, impalaer, gazeller, giraffer, vildsvin, næsehorn, virksomhedsbesøg, african buffalos, uendelig mange flamingoer, voldsomt regnskyld, colobus aber, marabou-storke, velvet monkeys, bavianer, hot springs, vulkanbestigning.....

Matatu-systemet er en smule kaotisk, men man kommer hurtigt frem og så er det billigt. En matatubus er for det meste en Hiace med 5 rækker sæder. Chaufførerne er, ifølge Rotich, ofte på diverse stoffer, ekstrem fartglade og har hang til at skrue meget op for den lokale reggae/rap. God stemning i starten, lidt trist efter 1½ time. På vejen ser man markeder, køer, geder og hvis man kigger ud over landskabet kan man få øje på bl.a. zebraer og giraffer. Desuden så vi en del maasai'er med deres kvæg og geder. Maasai er en østafrikansk stamme som er bliver meget besøgt af turister eftersom de primært lever på gammeldags vis. Rotich jokede med at vi i europa nok troede at alle kenyaere levede som maasai'erne.

Vores uge hos Rotich, hans kone og to små piger (hhv 2½ år og 3 måneder) har vaeret fantastisk. De været enormt søde og Rotich har gjort alt for at vi kunne se og opleve så meget som muligt.

From Kenya / Naivasha

Første dag satte Rotich os af ved den sydlige bred af Lake Naivasha, hvorefter han fortsatte på arbejde. Vi lejede cykler og drog til Hell's Gate National Park, hvor vi cyklede blandt giraffer, impalaer, gazeller, vildsvin, zebraer og strudser. Nationalparken er ikke som sådan indhegnet, så dyrene er fuldstændig vilde. At se de store dyr i deres naturlige omgivelser, uden hegn og foderskåle er altså virkelig en oplevelse!
Om eftermiddagen skulle vi egentlig have været på bådtur på Lake Naivasha, men det regnede meget, og prisen for bådturen var lidt i overkanten så vi besluttede os for at slappe med af med en god bog i stedet. Da Rotich hentede os synes han at det var synd at vi ikke nåede på bådtur og tog os derfor med ned til et sted hvor flodhestene går i land hver aften omkring kl 18. Det viste sig at der var masser af flamingoer, og en del andre fugle at kigge på mens vi ventede på flodhestene, som var lidt forsinkede! Flodhestene lå i vandet 20-25 meter ude, mens vi ventede, men pludselig var de allesammen væk. Da vi var lige ved at køre opdagede vi at de første allerede var gået i land et andet sted på bredden (nok fordi bilen havde skræmt dem). Flodheste er vildt imponerende, men man skal ikke provokere dem!

Dagen efter, Torsdag, besluttede vi os for at tage en slapper sammen med Stella, Michelle og Mia, hhv. Rotich's kone, ældste datter og yngste datter. Michelle er dog fuldstændig pumpet med energi og var så vild med "aunty camilla" at vi ikke fik meget fred, men vi hyggede os rigtig meget med familien. Stella går hjemme, og skal studere når Mia er blevet lidt ældre. Familien har en stuepige, Caroline, som de betaler 2500 kenya shilling pr. måned for (svarer til 185kr). Om aftenen tog vi allesammen (undtagen Caroline) ud og spiste på fin restaurant.

From Kenya / Naivasha

Fredag blev vi kørt til Elsamere, der er et center hvor Joy Adamson og hendes mand boede, men som nu bliver brugt som museum, hotel, restautrant samt field study center for de kenyanske skoleelever. Joy Adamson og hendes mand blev verdenskendte for deres arbejde med at rehabilitere vilde dyr. Joy Adamson skrev bogen "Born free" om hendes arbejde med løvinden Elsa. Efter en tur rundt på centeret, hvor vi så Colobus aber og "Velvet monkey" hentede Rotich os. Vi spiste frokost med Rotich på en af de mange turist camps ved South Lake Naivasha. Efterfølgende blev vi vist rundt på Homegrown's privathospital (Rotich arbejder for Dudutech der er et datterselskab til Homegrown). Det var spændende og ret anderledes. Rotich kørte os derefter til Dudutech hvor vi blev vist rundt og blev introduceret til deres super spændende arbejde med at producere nyttedyr, som kan sørge for at bønderne bruger færre pesticider og dermed forurener mindre. Dudutech har et projekt med Danida hvor de arbejder sammen med Camilla's onkel Erik, der har sit eget firma BioProduction i danmark, som også producerer nyttedyr. Hvorend vi blev vist rundt blev vi modtaget med smil og præsenteret som "Eric 'ansons niece and her boyfriend", om man kunne fornemme at Erik er en stor mand i deres øjne.

Lørdag tog vi på en lang tur med Rotich, Stella og børnene til Lake Bogoria National Park hvor der er underjordisk vulkansk aktivitet, hvilket betyder at der strømmer kogende hedt vanddamp op i sprækkerne mellem klipperne. Efter Bogoria kørte vi til Lake Nakuru National Park. I Nakuru spiste vi frokost på et fint hotel hvor en af Rotich's slægtninge er manager. Da vi kom til gaten begyndte det at regne voldsomt meget. Vi var derfor lidt i tvivl om hvorvidt vi skulle fortsætte, men tænkte at regnen nok skulle tage lidt af. Det gjorde den ikke! Vi trillede stille og roligt gennem de gigantiske vandhuller regnen skabte efter få minutter, og på et tidspunkt var vi ret meget i tvivl om hvor søbredden var. Der var flere steder hvor Rotich's lille toyota havde problemer med at trække og frygten bredte sig gengivende gange for at vi skulle sidde fast. Men uden over spændingen skabt af regnen så vi de store African Buffalos, Sable antiloper og Antiloper (Vi måtte rulle ned for at kunne se noget for regnen). Desuden så vi de vanvittigt mange flamingoer som holder til i Lake Nakuru. Det ser på afstand ud som om at søen er lyserød! OG ikke mindst fik vi set to kæmpe sorte næsehorn. Næsehorn er meget sjældne i Kenya, og der er kun 6 i Nakuru, så vi var meget heldige!

From Kenya / Naivasha

Søndag tog vi med Rotich til Longonot National Park og besteg vulkan krateret. Det tog os 5 timer at komme op til det højeste punkt på 2776 meter og ned igen. Vi gik først til kraterets kant, og derefter den 10 km lange tur rundt på kanten. Her så vi nogle flotte ørne, og fik skudt et par flotte panorama billeder med udsigten ned til Lake Naivasha. Det var en forholdsvis krævende tur, men god opvarmning til Kilimanjaro! Da vi kom hjem, var vi rimelig trætte, men det var Michelle selvfølgelig ikke. Så vi fik leget en masse, og fik senere snakket med Rotich, som håber på at han kan få familien med til Danmark næste gang.
Vi har i løbet af ugen spist lækker afrikansk mad, lært nok kiswahili til at kunne fortælle michelle at hun skal slappe lidt af når hun blev lidt for vild og desuden har snakket en masse med både Rotich og Stella om kulturforskelle, efterfølgerne af det korrupperede valg i kenya sidste vinter(Rotich og familien var nødsaget til at tage væk fra Naivasha, da de pga. deres respektive stammer kunne blive udsat for vold i Naivasha), det amerikanske valg og livet i alt sin helhed. Vi var meget taknemmelige for at vi fik chancen for at komme indenfor i et moderne kenyansk hjem, og føler at vi har et meget bedre billede af hvordan livet er i kenya. I vores søgen efter det sande kenya, stødte vi dog også på en række bakterier som resulterede i lidt 'buldren i skatkammeret' kombineret med hastige ture til gæstetoilettet. Alt skulle dog være på sin plads nu!

I morges sagde vi, med klump i halsen, farvel til familien og tog en Matatu tilbage til Nairobi, og derfra med taxa til Wildebeest Camp. Imorgen tidlig tager vi en såkaldt shuttlebus til Arusha, hvorfra vi Onsdag påbegynder turen til toppen af Kilimanjaro.

Nairobi

Saa kom vi endelig til Nairobi. Efter en nat i london floej vi naeste formiddag de 9 timer til Nairobi uden stop. Camilla er lidt bagud med elektronik i flyveren og kunne glaede sig hele vejen med at man havde sit helt eget tv hvor man kunne vaelge film, musik mm. Saa gaar ni timer hurtigt.

I lufthavnen skulle vi have vores visum. Vi havde hoert at det kunne tage lidt tid men at det tog naesten to timer havde vi ikke regnet med og paa det tidspunkt havde vi allermest lyst til at sidde i campen med en velfortjent kenyansk oel. Heldigvis var baade vores baggage (som vi var meget bekymrede for) og vores chaffoer der stadigvaek da vi endelig fik vores visum.

I Wildebeest camp, som ligger 2 km fra Nairobicentrum, blev vi opgraderet til at have vores helt eget camptelt med toilet og bad, laekkert. Den tilhoerende have er neasten en regnskov med massere af forskellige fugle og to hunde (som er ejernes:)).

I gaar tog vi paa en dagstur rundt til de omkringliggende steder i Nairobi. Vi var paa et elefant orphanage som er et sted hvor de opdraetter forladte elefantunger (og naesehorn). Paa vej der optil gik der vildsvin og slentrede i vejkanten og bavianer som loeb rundt omkring i buskene. Vores chaffoer Kim sagde at i hans tidligere landby havde de problemer med at elefanterne hvert aar oedelagde hele landbyen fordi de skulle fra et sted til et andet og ikke bekymrede sig om hvad de tog med paa vejen. Kim fortalte ogsaa om at de havde leoparder gaaende omkring landsbyen (isaer om natten) men at de kun angreb landbyens dyr som de skulle soerge for at tage ind i husene om natten.

Efter elefantfarmen tog vi videre til et sted hvor de holdt giraffer. Det er virkelig noget andet at staa saa taet paa girafferne og fodre dem med haanden end hvad man oplever i zoo derhjemme. Vi gik ogsaa paa jagt efter jock, en 21-aairg hangiraf, med en af dyrepasserne i deres park ved siden af, men vi fandt ham aldrig.

From Kenya / Nairobi

Vi skulle selvfoelgelig ogsaa forbi Karen Blixens hus. Da hun havde kaffeplantagen laa der naesten ingen huse i omraadet, men nu ligger det ikke saa oede. Det var fint at se huset og haven, men vi brugte ikke flere timer der. Efter at have spist frokost taet ved Karen Blixens hus, hvor man kun kunne spise Westernfood, spurgte vi Kim om han ikke kendte et sted med rigtig god kenyansk mad (da vi synes det var lidt underligt at vaere taget til kenya for at spise italiensk mad). Han koerte os hen til et sted der kun havde eritreansk og kenyansk mad. Kim fik guiedet os i gennem menukortet (som var paa swahili) og vi fik det laekreste mad og smagte ged for foerste gang (tror vi nok). Imens fik vi en rigtig god snak med Kim om Kenya, dets mad, politik m.m.

Vi var ret traette efter en lang dag med oplevelser og sov fra 22-9 i morges. Nu glaeder vi os rigtig meget til at komme til Naivasha hvor vi skal moede Rotich og hans famlie. Vi har besluttet os at tage den lokale bus, Matatu, da det ikke skulle vaere saa farligt andet end den tit vilde koersel fra chaffoerens side.

Mange varme hilsner herfra Kenya

Det er snart afrejsetid

Så er halvandet års planlægning af vores eventyr snart ved at blive en realitet! Vi har efterhånden alt hvad vi skal bruge før start og vi har så småt pakket. Vi skal jo pakke 'let' så der kan sagtens komme 4. og 5. sortering inden afrejse:) Vi kommer til at savne jer alle rigtig meget og håber at vi kan få lov til at følge med i hvad I laver herhjemme også. Så skriv endelig på bloggen eller send en mail - det vil vi blive glade for.
Go' vind til jer alle - det håber vi at vi får...

Del 1 - Afrika, Kenya og Tanzania med mere

Så har vi fået nogle af detaljerne på plads angående Kenya og Tanzania som er vores første stoppesteder på eventyret.
18.okt. London, St.Giles hotel
19.okt. Nairobi, Wildebeest
21.okt. Naivasha, Dudutech
27.okt. Nairobi, Wildebeest
28.okt. Arusha, Hotel Arusha Center Tourist Inn
29.okt. Kilimanjaro, Machemeruten
03.nov. Arusha, Hotel Arusha Center Tourist Inn
04.nov. Dodoma, med Muhamed som chaffør gennem bushen
05.nov. Iringa, Her bor vi hos Lasse, Susan og Christian
13.nov. Dar-es-salaam, Kipepeo beach camp
15.nov. Overlandsafari, 36 dage gennem det nedre Afrika med første stop Zanzibar:)
20.dec. Cape Town (Sydafrika)
25.dec. Buenos Aires (Argentina)
Kig med i Links'ne ude til højre og få mere information. Dette indlæg er nok mere til mødrerne:)

Rejseplanen indtil videre

18. okt.	-->	Fly til London
19. okt.	-->	Fly til Nairobi, Kenya
22. okt.	-->	Naivasha, Kenya
29. okt.	-->	Kilimanjaro, Tanz.
6. nov.	-->	Iringa, Tanz.
13. nov.	-->	Dar-es-salaam, Tanz.
15. nov.	-->	Asted på overlandsafari
	-->	Zanzibar
	-->	Malawi
	-->	Zambia (--> Zimbabwe)
	-->	Botswana
	-->	Namibia
	-->	Sydafrika
20. dec.	-->	Cape Town, Sydafr.
25. dec.	-->	Fly til Johannesburg --> Sao Paulo --> Buenos Aires, Arg.
		Efter nytåret til omkring d.20 feb. er det uvist indtil videre hvor vi kommer til at tilbringe tiden. Peru, Bolivia måske Chile.
20. feb.	-->	Rio de janeiro, Brz.
1. mar.	-->	Fly til CPH over London Heathrow
2. mar.	-->	Kastrup lufthavn

Så er der kun 4 måneder og to uger til afrejse

Vi tæller månederne:)