Fra Galapagos floej vi tilbage til Guayaquil hvor vi tilbragte en nat. Den foelgende morgen tog vi paa den sidste lange bustur (9,5 t.) til Quito som er hovedstaden i Equador. Quito er en interessant storby der, i dagstimerne, ikke er farlig. Vi har moedt et par stykker der er blevet roevet efter moerkets frembrud. Vi brugte en dag paa at besoege "centro historico", den gamle bydel, som er fyldt med storslaaende pladser og kirker. Quito ligger spredt ud over et bakket landskab der giver byen et charmerende udseende.
Om aftenen floej vi til det laenge ventede Rio de Janeiro og ankom tidlig naeste morgen. En taxa foerte os til kunstnerkvarteret Lapa, hvor vi havde booket hostel, som sprudler af liv i massere af barer og restauranter. I weekenden kommer folk paa gaden som derfor fyldes med sambarytmer, sprut og festglade mennesker. Dette foregik ikke kun i weekenden men hver dag under karnevallet. Vores hostel Sambavilla laa lige ud til akvadukten i Lapa saa fra balkonen kunne vi foelge med i festlighederne.
Dagen efter ankomsten kom Camillas veninder Maja og Christina. Igen var det dejligt med selvskab fra Danmark. Sammen med pigerne fik vi nydt livet paa den lidt for populaere Ipanema strand (som desvaerre inkluderede at camilla maatte tage derfra uden sine 4 maaneder brugte gamle shorts, ha ha). Vi fik ogsaa set den store Jesusfigur ved Cordovado, som kigger ud over den imponerende frodige og bakkede by Rio. Vi besoegte ogsaa Maracanã, som er Sydamerikas stoerste fodboldstadion (nogle mener verdens stoerste), hvor vi fik en guidet tur rundt paa tribunerne, omklaedningsrummene, VIP-loungen, kommentatorbaasene og ned paa selve banen hvor en brasiliener jonglerede med en bold. Fodlbold er mere en religion i Brasilien. Som der stod paa stadionet er fodbold en brasilieners bedste partner!
Christina fyldte 25 hvilket vi fejrede med fin middag paa Santa Terasa bakken som ligger midt i byen. Vi havde soerget for fyrvaerkeri og det hele - Christina lurede dog at det var fordi karnevallet var begyndt - men det var flot allligevel! Super hyggelig aften.
Mandag d.23 feb. havde vi billetter til sambadromen. Sambadromen er en kaempe vej paa 800 meter med betontribuner til 70.000 mennesker. Hver af de 12 bedste sambaskoler dyster hvert aar til karnevallet om at blive udnaevnt til den bedste. De opfoerer hver et kaempe show paa 1 1\2 time hvor 4-5 tusinde udklaedte sambadansere samt gigantiske voldsomt udsmykkede vogne bevaeger sig de 800 meter fra den ene ende til den anden til deres selvkomponerede sambasang paa repeat. Storslaaende oplevelse!!
Efter 5 dage i Rio blev vi traette af den klamme tislugt der moedte vores ansigt hver morgen vi stod op og gik ud i byen. Vi blev ogsaa traette af de utallige forsoeg fra limsniffende gadebander der proevede at stajele vores penge. Vi lurede deres teknikker af oppe fra balkonen men saa mange der gik i faelden (Camilla begyndte at baere pengene i bh'en og saa gik vi ellers uden andre vaerdigenstande).
Saa med pigerne og os selv i god behold, mange oplevelser rigere og kun et par mistede shorts, intet andet, vi vi glade for at tage videre til paradis oeen Ilha Grande sydoest for Rio. Her har vi nydt igen at gaa med smykker, kjoler, penge, kamera m.m.
Den foerste dag tilbragte vi paa den 3 kilometer lange strand Lopes Mendes, hvor sandet er kridhvidt, vandet er krystalklart og surferne nyder de 3 meter hoeje boelger. Solen er meget staerk paa disse breddegrader saa vi saa derfor mange drage hjem i krebseuniformer.
I gaar var paa sidste dykkertur i denne omgang. Pigerne valgte at tage med paa baaden og snorkle over os mens vi dykkede. Vi saa mange nye spaendende fisk som fx. batfish og butterflyfish samt en soed lilla blaeksprutte med dens omklamrende sugekopper og en sunket helikopter.
Vi har lige sagt farvel til pigerne som tager videre mod Iguazu vandfaldene mens vi kan se frem til hjemturen som begynder i morgen. Vi har haft et fantastisk langt eventyr med mange ekstreme og uforglemmelige oplevelser. Vi har vaeret utrolig glade for at hoere hjemmefra og glaeder os ufattelig meget til at komme hjem igen!
Vi ses paa mandag eller hurtigst muligt!
- Klem fra de berejste
lørdag den 28. februar 2009
mandag den 16. februar 2009
Vidunderlige Galapagos
Vi har nu vaeret paa Galapagos-oeerne i snart en uge, og er begge blevet enige om at de simpelthen er paradis for natur- og dyreelskere. Vi var meget i tvivl om hvordan vi skulle tilbringe vores tid paa oeerne, da der rigtig mange steder anbefales at man tager paa et cruise i mindst 8 dage - men det er fornyligt blevet ulovligt at dykke fra cruisebaadene hvilket jo betoed at vi saa ikke kunne komme til at se livet under vandet andet end ved snorkling pga. vores lidt stramme program. De cruises koster i oevrigt omkring 2000 dollars pr person (1300 dollars i last-minute-deals), hvilket jo er en god pose penge! Derfor besluttede vi os for at koebe en flybillet til den stoerste by herude, Puerto Ayora, hvor man kan dykke fra, ogsaa droppe cruiset for denne gang. Efter vores foerste to dyk, var vi fuldstaendig ekstatiske over hvad vi havde set, og ikke laengere i tvivl om hvor vidt at vores valg var det rigtige! Vi havde inden for de foerste 5 minutter paa 15 meters dybde set hammerhajer i flok, stimer af eagle rays, havskildpadder samt blacktip hajer. Efterfoelgende fik vi leget en masse med de nysgerrige soeloever, der svoemmer helt taet paa mens de drejer rundt om sig selv, de store manta rays, whitetip reef hajer, skorpionfisk, kaempe stimer af barracuda og salema fisk, osv. osv... Herunder er lidt billeder fra vores dyk:
Puerto Ayora hvor vi boede de foerste tre dage, og havde 2 dykkerture (4 dyk) til andre oer fra, ligger paa oeen Santa Cruz. Vi tog den foerste dag en guidet tur paa oeen, hvor vi kom ud og saa kaempe skildpadder, gik en tur i en af de mange lava-tunneler og var paa naturvandring omkring oeens to centrale vulkankratere.
Da de foerste tre da var gaaet, tog vi en speedbaad til den stoerste af oeerne Isla Isabela. Det var egentlig planen at vi ville bruge vores tid paa land, men traengen til endnu engang at dykke blev for stor, da vi fik tilbuddet om et dyk ved Isla Tortuga (Turtle Island), hvor man fra baaden ogsaa kunne se frigat-fuglene puste sig op (det er dem med den kaempe roede ballon under hagen!). Vi fik dog klemt en lidt varm cykeltur ind, hvor vi fik set playa amor, hvor leguanerne ligger deres aeg, endnu en lavatunnel, et par groenne lagunaer, en hel del skildpadder, der krydsede vejen, samt "wall of tears".
Paa Isabela boede vi i havnebyen Puerto Viliam (den ene af kun to byer paa oeen!) hos den meget excentriske Plaucio, i en af hans cabanas. Han var utrolig flink og hjaelpsom, og virkede rigtig glad for at have nogle boende, som tilmed var interesserede i hans kunst! Vi snakkede kun spansk med ham, hvilket maa vaere et bevis paa at vores spanske da efterhaanden er blevet lidt bedre (da vi kom til Buenos Aires kunne vi jo ikke engang taelle til fem - eller spoerge hvor toilettet er!).
Baade paa Santa Cruz og Isabela har vi nydt godt af soeloeverne - man kan blive helt forelsket - de leger enten rundt i vandet eller ligger og daser i solen, enten paa molen, paa tilfaeldige baade eller blot paa stranden. I havnen i Puerto Viliam, var der besoeg af soeloever i de fleste af de smaa fiskerbaade om dagen.
Imorgen formiddag flyver vi tilbage til virkeligheden i Guayaquil, hvorfra vi snupper en bus til Quito. I Quito har vi halvanden dag inden vi flyver til karnival i Rio! Der er ingen tvivl om at vi kommer til at huske tilbage paa Galapagos med laengsel!
 |
| From Ecuador / Galapagos Dykning |
 |
| From Ecuador / Galapagos Dykning |
 |
| From Ecuador / Galapagos Dykning |
 |
| From Ecuador / Galapagos Dykning |
Puerto Ayora hvor vi boede de foerste tre dage, og havde 2 dykkerture (4 dyk) til andre oer fra, ligger paa oeen Santa Cruz. Vi tog den foerste dag en guidet tur paa oeen, hvor vi kom ud og saa kaempe skildpadder, gik en tur i en af de mange lava-tunneler og var paa naturvandring omkring oeens to centrale vulkankratere.
 |
| From Ecuador / Galapagos |
Da de foerste tre da var gaaet, tog vi en speedbaad til den stoerste af oeerne Isla Isabela. Det var egentlig planen at vi ville bruge vores tid paa land, men traengen til endnu engang at dykke blev for stor, da vi fik tilbuddet om et dyk ved Isla Tortuga (Turtle Island), hvor man fra baaden ogsaa kunne se frigat-fuglene puste sig op (det er dem med den kaempe roede ballon under hagen!). Vi fik dog klemt en lidt varm cykeltur ind, hvor vi fik set playa amor, hvor leguanerne ligger deres aeg, endnu en lavatunnel, et par groenne lagunaer, en hel del skildpadder, der krydsede vejen, samt "wall of tears".
 |
| From Ecuador / Galapagos |
 |
| From Ecuador / Galapagos |
Paa Isabela boede vi i havnebyen Puerto Viliam (den ene af kun to byer paa oeen!) hos den meget excentriske Plaucio, i en af hans cabanas. Han var utrolig flink og hjaelpsom, og virkede rigtig glad for at have nogle boende, som tilmed var interesserede i hans kunst! Vi snakkede kun spansk med ham, hvilket maa vaere et bevis paa at vores spanske da efterhaanden er blevet lidt bedre (da vi kom til Buenos Aires kunne vi jo ikke engang taelle til fem - eller spoerge hvor toilettet er!).
 |
| From Ecuador / Galapagos |
Baade paa Santa Cruz og Isabela har vi nydt godt af soeloeverne - man kan blive helt forelsket - de leger enten rundt i vandet eller ligger og daser i solen, enten paa molen, paa tilfaeldige baade eller blot paa stranden. I havnen i Puerto Viliam, var der besoeg af soeloever i de fleste af de smaa fiskerbaade om dagen.
 |
| From Ecuador / Galapagos |
Imorgen formiddag flyver vi tilbage til virkeligheden i Guayaquil, hvorfra vi snupper en bus til Quito. I Quito har vi halvanden dag inden vi flyver til karnival i Rio! Der er ingen tvivl om at vi kommer til at huske tilbage paa Galapagos med laengsel!
Kultur og surfing i Nordperu
Efter vores ophold i Cuzco tog vi luksusbussen 17 timer til Lima. Vejene er ret snoerklede saa selvom bussen var i tip top stand var det svaert at faa ordenlig soevn. Vi havde paa forhaand besluttet os kun at blive en halv dag i Lima og tage bussen videre nordpaa til Trujillo om aftenen.
Lima var en storby som alle andre. Vi fik set nogle katedraler og et museum, samt vandret rundt i den travle by, hvor politiet var godt udrustet til kamp af en eller anden aarsag.
I Trujillo fandt vi et fint lille hotel, og kunne nyde centrum af byen som var meget afslappet, og mindre stoejende end baade Lima og Cuzco. Dagen efter tog vi paa en guidet tur rundt til foerst to kaempe sandstenstempler der blev bygget af Moche befolkningen, der regerede over en lang kyststraekning i Peru fra ca. aar 100-800 A.C.. Templerne er gigantiske (det ene er 45 meter hoejt) og er udsmykket med malerier, der giver indtryk af hvordan deres samfund var opbygget. Vi kunne skrive en hel masse mere om templerne og deres kultur, men vil lade det ligge til en anden god gang. Paa den guidede tur fortsatte vi til regnbuetemplet bygget af Chimu'erne, der overtog landet efter Moche-folket, og senere blev udryddet af inkaerne omkring aar 1400. Chimu'erne havde deres hovedstad Chan Chan kun faa kilometer fra Trujillo. Vi besoegte ruinerne fra den 12km lange og 5km brede hovedstad der engang havde omkring 30.000 indbyggere og 11 kaempe paladser, et for hver af deres konger. Byen er bygget i sandsten og selvfoelgelig haardt medtaget - men mange steder finder man stadig sektioner af den 14 meter hoeje mur der er intakt, med malerier og indgraveringer.
En gaatur ned af hovedgaden endte med endnu et usandsynligt moede - en peruvianer der snakkede dansk, eftersom at han har boet tre aar i danmark! Det er nok de faerreste peruvianere der kan sige det samme, ogsaa maa man jo sige at det var ret tilfaeldigt at han lige skulle spoerge os om klokken. Det viste sig at han havde laest design i Danmark, og var kommet tilbage til sin hjemby Trujillo for at opstarte en bar/cafe i "bohemia"-stil. Vi havde en hyggelig aften i baren, med live-musik og Kim Larsen paa anlaegget :)
Vores sidste dag omkring Trujillo blev brugt ved stranden i den lille havneby Huanchaco. Vi startede dagen med en surf-lektion hos den garvede "Chicho", der med hans bror har fundet paa deres helt egen metode til at rejse sig paa surfboardet (hvilket er den mest kritiske del af surfing "kunsten"). Efter lidt teori paa stranden, omgivet af lokale familier paa soendagstur, og 5 minutter i vandet var vi begge oppe og staa paa boelgerne - imponerende! og vildt underholdende!
Fra Trujillo tog vi med to forskellige busser til Guayaquil i Equador, hvorfra vores fly til Galapagos tog afgang naeste dag. Paa vejen skulle vi som sagt skifte bus i den lille by Tumbes - hvilket resulterede i et slagsmaal blandt taxa-chauffoererne ved busterminalen (slag med knytnaeve :| ) - de ville allesammen have fat i de 3 kr. det kostede at koere os til den anden terminal! Ud over spaendingen omkring slagsmaalet var turen bare lang og varm! I Guayaquil tog vi (efter et kort ophold paa et fristed for kaos, bedre kendt som McDonalds) en taxa durk til et hostel, hvor vi fik sovet nogle timer inden turen gik til lufthavnen og derfra til Galapagos!
Lima var en storby som alle andre. Vi fik set nogle katedraler og et museum, samt vandret rundt i den travle by, hvor politiet var godt udrustet til kamp af en eller anden aarsag.
 |
| From Peru / Lima og Trujillo |
I Trujillo fandt vi et fint lille hotel, og kunne nyde centrum af byen som var meget afslappet, og mindre stoejende end baade Lima og Cuzco. Dagen efter tog vi paa en guidet tur rundt til foerst to kaempe sandstenstempler der blev bygget af Moche befolkningen, der regerede over en lang kyststraekning i Peru fra ca. aar 100-800 A.C.. Templerne er gigantiske (det ene er 45 meter hoejt) og er udsmykket med malerier, der giver indtryk af hvordan deres samfund var opbygget. Vi kunne skrive en hel masse mere om templerne og deres kultur, men vil lade det ligge til en anden god gang. Paa den guidede tur fortsatte vi til regnbuetemplet bygget af Chimu'erne, der overtog landet efter Moche-folket, og senere blev udryddet af inkaerne omkring aar 1400. Chimu'erne havde deres hovedstad Chan Chan kun faa kilometer fra Trujillo. Vi besoegte ruinerne fra den 12km lange og 5km brede hovedstad der engang havde omkring 30.000 indbyggere og 11 kaempe paladser, et for hver af deres konger. Byen er bygget i sandsten og selvfoelgelig haardt medtaget - men mange steder finder man stadig sektioner af den 14 meter hoeje mur der er intakt, med malerier og indgraveringer.
 |
| From Peru / Lima og Trujillo |
En gaatur ned af hovedgaden endte med endnu et usandsynligt moede - en peruvianer der snakkede dansk, eftersom at han har boet tre aar i danmark! Det er nok de faerreste peruvianere der kan sige det samme, ogsaa maa man jo sige at det var ret tilfaeldigt at han lige skulle spoerge os om klokken. Det viste sig at han havde laest design i Danmark, og var kommet tilbage til sin hjemby Trujillo for at opstarte en bar/cafe i "bohemia"-stil. Vi havde en hyggelig aften i baren, med live-musik og Kim Larsen paa anlaegget :)
 |
| From Peru / Lima og Trujillo |
Vores sidste dag omkring Trujillo blev brugt ved stranden i den lille havneby Huanchaco. Vi startede dagen med en surf-lektion hos den garvede "Chicho", der med hans bror har fundet paa deres helt egen metode til at rejse sig paa surfboardet (hvilket er den mest kritiske del af surfing "kunsten"). Efter lidt teori paa stranden, omgivet af lokale familier paa soendagstur, og 5 minutter i vandet var vi begge oppe og staa paa boelgerne - imponerende! og vildt underholdende!
 |
| From Peru / Lima og Trujillo |
Fra Trujillo tog vi med to forskellige busser til Guayaquil i Equador, hvorfra vores fly til Galapagos tog afgang naeste dag. Paa vejen skulle vi som sagt skifte bus i den lille by Tumbes - hvilket resulterede i et slagsmaal blandt taxa-chauffoererne ved busterminalen (slag med knytnaeve :| ) - de ville allesammen have fat i de 3 kr. det kostede at koere os til den anden terminal! Ud over spaendingen omkring slagsmaalet var turen bare lang og varm! I Guayaquil tog vi (efter et kort ophold paa et fristed for kaos, bedre kendt som McDonalds) en taxa durk til et hostel, hvor vi fik sovet nogle timer inden turen gik til lufthavnen og derfra til Galapagos!
I denne fortaelling: Camillas mave og Lars’ gode ven kameraet!
Nu har vi snart vaeret for laenge ude at rejse. Vi er begyndt at kalde rygsaekken for hjem hvilket paa ingen made skal vaere hjem fremover. Saa derfor har vi besluttet os – tadah – surprise surprise – for at tage hjem d.1. Marts for at kunne se jer alle igen og ligge rygsaekken LANGT vaek (i hvert fald et par maaneder).
Hvad er der med Camillas mave?? Den er blevet lidt stoerre paa det sidste, men det skyldes dog blot alle de oel og sodavand, der er kommet indenbords de forrige 4 maaneder. Nej Camillas mave styrer – i den forstand at dens sult kommer foer alt andet. Naar den bliver sulten saettes alle andre aktiviteter i bero indtil den har faaet mad og er tilfreds igen. Det kan gaa hen at blive en udfordring i nogen situationer – fx naar “frokost” paa dykkerturen er 3 kiks og et aeble! – men vi har laert den bedre at kende og det eneste den der skal til, naar vi er vaek fra butikker og restauranter, der som regel kan tilfredsstille den, er en proviantpose med diverse godter. Efter fodringen kan vi fortsaette vores daglige aktiviter og alt er godt igen. Lars' mave er en anden historie - men den historie boer vist ikke publiceres!
Lars og kameraet - det er der altid ved hans side, som hans venstre haand eller hans trofaste papegoeje - paa skulderen er vores flotte store Nikon kamera, parat til at skyde alt hvad han ser. De to er kommet taettere paa hinanden end nogensinde. Haand i haand bevaeger de sig paa jagt efter gode skud. Her paa Galapagos har det vaeret leguanerne, soeloeverne og pelikanerne, der har staaet mest for skud. De to sammen rammer altid - godt og praecist - perfekte skud. Mange skud. Nogen gange lidt for mange skud. Det er altid kameraet, der loeber toer for energi foerst. Camilla har proevet at forklare Lars at han skal lade kameraet ligge en gang i mellem - "lad kameraet faa en pause" - "nyd den romantiske aften og lade kameraet faa en fri aften"... Men Camilla maa indse at vi er TRE, der er ude at rejse sammen.
"In the end of the day" har vi det nu godt, baade lars, camilla, kameraet og maverne. Rejselivet er dejligt, og vi er efterhaanden ret rutinerede rygsaeksrejsende hvis vi selv skal sige det :)
Bare rolig, der kommer et blog-indlaeg om vores oplevelser den sidste uges tid om lidt.
Hvad er der med Camillas mave?? Den er blevet lidt stoerre paa det sidste, men det skyldes dog blot alle de oel og sodavand, der er kommet indenbords de forrige 4 maaneder. Nej Camillas mave styrer – i den forstand at dens sult kommer foer alt andet. Naar den bliver sulten saettes alle andre aktiviteter i bero indtil den har faaet mad og er tilfreds igen. Det kan gaa hen at blive en udfordring i nogen situationer – fx naar “frokost” paa dykkerturen er 3 kiks og et aeble! – men vi har laert den bedre at kende og det eneste den der skal til, naar vi er vaek fra butikker og restauranter, der som regel kan tilfredsstille den, er en proviantpose med diverse godter. Efter fodringen kan vi fortsaette vores daglige aktiviter og alt er godt igen. Lars' mave er en anden historie - men den historie boer vist ikke publiceres!
Lars og kameraet - det er der altid ved hans side, som hans venstre haand eller hans trofaste papegoeje - paa skulderen er vores flotte store Nikon kamera, parat til at skyde alt hvad han ser. De to er kommet taettere paa hinanden end nogensinde. Haand i haand bevaeger de sig paa jagt efter gode skud. Her paa Galapagos har det vaeret leguanerne, soeloeverne og pelikanerne, der har staaet mest for skud. De to sammen rammer altid - godt og praecist - perfekte skud. Mange skud. Nogen gange lidt for mange skud. Det er altid kameraet, der loeber toer for energi foerst. Camilla har proevet at forklare Lars at han skal lade kameraet ligge en gang i mellem - "lad kameraet faa en pause" - "nyd den romantiske aften og lade kameraet faa en fri aften"... Men Camilla maa indse at vi er TRE, der er ude at rejse sammen.
"In the end of the day" har vi det nu godt, baade lars, camilla, kameraet og maverne. Rejselivet er dejligt, og vi er efterhaanden ret rutinerede rygsaeksrejsende hvis vi selv skal sige det :)
Bare rolig, der kommer et blog-indlaeg om vores oplevelser den sidste uges tid om lidt.
onsdag den 4. februar 2009
Lake Titicaca og Inkariets navle Cusco
Efter 7 behagelige timer i luksusbussen fra Arequipa, kunne vi nyde udsigten over havnebyen Puno og den oestlige ende af den kaempe Lake Titicaca, mens bussen trillede ned gennem de stejle gader. Puno er en by med masser af smalle gader og masser af liv, bl.a. cykeltaxaer og tuk-tuk-lignende mototaxis overalt. Vi tjekkede ind paa et fint hotel (pga at det er lavsaeson til discountpris, 70kr pr nat for db. vaerelse), som vi blev guidet til af en af de flinke, og lidt ivrige, maend, der altid findes ved busterminalerne. Hagen ved denne fyr var ikke prisen paa hotellet, eller et haab om lidt kommision, men at han havde sit eget bureau, der arrangerer ture ud paa Lake Titicaca. Vi havde dog allerede hoert om mulighederne og tjekket priser ud, saa vi var godt bevaebnet til at prutte om en god pris med ham. Vi endte paa ca. 120 kr pr. person for en to dages tur paa soeen med besoeg paa de beroemte siv-oeer, de to stoerste oeer i den peruvianske halvdel af soeen (Amantani og Tanquille) samt overnatning og bespisning hos en lokal familie paa den ene oe, Amantani.
Naeste morgen blev vi hentet paa hotellet og koert til baaden, som skulle sejle os rundt paa Lake Titicaca. Baaden lignede overhovedet ikke den som vores ven havde beskrevet, men det viste sig senere at vaere fordi at det slet ikke var hans firma vi skulle med, men at han havde booket os ind hos nogle andre. Det gjorde dog ikke det store... Resten af deltagerne paa turen var alle fra sydamerika, undtagen et portugisisk par.
Efter en halv times sejllads blev vi sat af paa en af de mange kunstige sivoeer, hvor Uro-indianerne har holdt til i flere aarhundreder. Imponerende kultur, der dog er blevet ekstremt meget praeget af turismen de sidste aartier. Det er mere som at besoege et museum, med skuespillere ansat til at vise hvordan de levede engang. Som saadan ogsaa fint nok, et godt indblik i en meget unik kultur, og saa vi var blevet advaret mod de vaerste turistfaelder af Soeren og Miriam (fx en dyr sejltur i lokal sivbaad, hvor konerne synger "lokale sange" naar de tager afsked - de lokale sange blev akkompanieret med en "my bonnie is over the ocean" og afsluttet med et Arnoldsk "hasta la vista Baby" - alt sammen fanget paa video :).
Efter afskeden med sivoeerne, da alle mand var kommet gennem souvenir-saelger-junglen og ombord paa baaden igen, satte vi kurs mod Amantani, den stoerste af de to naturlige oeer paa vores cruise. I havnen blev vi moedt af repraesentanter fra de familier, som vi skulle overnatte hos. I vores tilfaelde familiens mama, som viste os op gennem de stejle stier til hendes hus, og kort efter havde forberedt frokost til os i hendes traditionelle koekken. God suppe, og laekkert tilberedte groentsager. Kort efter havde hun dog fundet sine hjemmestrikkede huer frem, og ville meget gerne se at vi koebte en eller to af hende. Efter 'afpresningen' gik vi med de andre fra baaden op til toppen af oeen for at se deres to templer, og nyde udsigten over soeen inden vi vandrede hjem til en god gang aftensmad, kun afbrudt af boern og aeldre koner, der ville saelge deres haandvaerk til de stakaandede turister som kaempede sig vej op af bakken (det er nemt at miste pusten i 3800-4000 meters hoejde!). Dagen efter sejlede vi til den anden oe paa vores tur, Tanquille, hvor folk var mindre aabenlyst afhaengige af turisterne og mere afslappede. Besoeget paa oeerne blev for os praeget ret meget af at beboernes primaere indtaegt unaegteligt er turisterne, men vi fik da helt sikkert et billede af hvordan folk engang har levet midt i Lake Titicaca i over 3800 meters hoejde.
Da vi kom tilbage til Puno var vi frokostsultne, og fandt et sted at spise sammen med fire nye bekendte fra baadturen hhv. 2 fra Peru og 2 fra Chile. De fandt et sted hvor vi fik "Menú del dia" (suppe, hovedret og drikke) for hvad der svarer til 4,5 kr - og saa smagte det faktisk dejligt! De to fra Peru bor i Lima, mor og datter, og var i Puno for at fejre Virgen Candelaria festivallen. Datteren, som er lidt aeldre end os, har vi en loes aftale om at moedes med i Lima naar vi er der! Moderen viste os rundt i byen om aftenen, og vi fik overvaeret en katolsk messe, med en meget sur bisp, smagt en masse lokale delikatesser samt snakket en masse om livet i Peru kontra Danmark. Det er altid fantastisk at moede lokale paa den maade, og denne gang var vi heldige at datter var god til engelsk og kunne oversaette for os!
Naeste morgen tog vi bussen til Cusco, inkariets navle og byen som alle turister der besoeger Peru kommer til primaert for at se Machu Picchu og de andre inka-ruiner. Vi vandrede lidt rundt i byen, med alt vores oppakning (som efterhaanden er rimelig meget - vi har maattet bruge Lars' dykkersaek til diverse souvenirs, og har desuden som regel et par plastikposer ud over vores 2 kaempe backpacks samt 2 rygsaekke), inden vi fandt et fint hostel i en baggaard ikke langt fra centrum. Om aftenen fik vi booket togbilletter til Machu Picchu, der kun er tilgaengelig med tog - hvilket goer at prisen er paa niveau med vesten. Naeste morgen tog vi en collectivo til Ollantaytambo, hvor toget gaar fra, og hvor der ogsaa ligger en ruin fra inka-tiden.
Efter at have set byen smuttede vi ned til toget som tog os gennem "den hellige dal" til den lille by Aguas Calientes, der udelukkende eksisterer pga. turisterne der valgfarter til Machu Picchu. Vi fandt et sted at sove, og gjorde os klar til at staa tidligt op naeste morgen, kl. 4!, for at vandre halvanden time op til Machu Picchu foer alle de andre turister ankom. Da vi blev vaekket af alarmen regnede det dog meget kraftigt, og vi snoozede derfor indtil 5.30, hvor de foerste busser begynder at koere derop. Vi kom med en bus, og efter at have betalt i dyre domme for at komme ind paa Machu Picchu, spaenede vi gennem ruinerne for at komme i koe til trekket op paa wayna picchu, et af de to bjerge, der danner sadlen hvorpaa m.p. ligger. Vi fik nummer 309 og 310, hvilket betoed at vi kunne komme op som to af de 400 der tillades adgang til dette stejle trek der ender ved ruinen af et tempel med fantastisk udsigt over m.p.. Da vi kom derop var der meget taaget, men efter et par timer lettede taagen og vi fik nydt det fantastiske levn fra fortiden - en af de faa ruiner som spanierne ikke fik oedelagt!
Efter 8 timer paa Machu Picchu kom vi tilbage til turistbyen Aguas Calientes, fik aftensmad og hoppede paa toget tilbage til Cusco. I gaar brugte vi dagen paa at gaa paa opdagelse i Cusco, der er praeget meget af kolonisterne, men som bestemt ogsaa stadig har levn fra inkaerne og kulturerne foer dem. Vi vaeltede blandt andet ind i en "procession", se billedet nedenfor.
En spaendede by, fyldt med turister, men som man sagtens kunne bruge mere tid i end vi kommer til. I dag tager vi nemlig en bus hele vejen til Lima - i luksussaeder godt nok. Vi regner kun med at bruge nogle timer i Lima, evt. med vores veninde, inden vi tager nordpaa til Trujillo, der nok bliver sidste stop i Peru inden Equador. Hav det godt derhjemme!!
 |
| From Peru / Lake Titicaca og Puno |
Naeste morgen blev vi hentet paa hotellet og koert til baaden, som skulle sejle os rundt paa Lake Titicaca. Baaden lignede overhovedet ikke den som vores ven havde beskrevet, men det viste sig senere at vaere fordi at det slet ikke var hans firma vi skulle med, men at han havde booket os ind hos nogle andre. Det gjorde dog ikke det store... Resten af deltagerne paa turen var alle fra sydamerika, undtagen et portugisisk par.
 |
| From Peru / Lake Titicaca og Puno |
Efter en halv times sejllads blev vi sat af paa en af de mange kunstige sivoeer, hvor Uro-indianerne har holdt til i flere aarhundreder. Imponerende kultur, der dog er blevet ekstremt meget praeget af turismen de sidste aartier. Det er mere som at besoege et museum, med skuespillere ansat til at vise hvordan de levede engang. Som saadan ogsaa fint nok, et godt indblik i en meget unik kultur, og saa vi var blevet advaret mod de vaerste turistfaelder af Soeren og Miriam (fx en dyr sejltur i lokal sivbaad, hvor konerne synger "lokale sange" naar de tager afsked - de lokale sange blev akkompanieret med en "my bonnie is over the ocean" og afsluttet med et Arnoldsk "hasta la vista Baby" - alt sammen fanget paa video :).
 |
| From Peru / Lake Titicaca og Puno |
Efter afskeden med sivoeerne, da alle mand var kommet gennem souvenir-saelger-junglen og ombord paa baaden igen, satte vi kurs mod Amantani, den stoerste af de to naturlige oeer paa vores cruise. I havnen blev vi moedt af repraesentanter fra de familier, som vi skulle overnatte hos. I vores tilfaelde familiens mama, som viste os op gennem de stejle stier til hendes hus, og kort efter havde forberedt frokost til os i hendes traditionelle koekken. God suppe, og laekkert tilberedte groentsager. Kort efter havde hun dog fundet sine hjemmestrikkede huer frem, og ville meget gerne se at vi koebte en eller to af hende. Efter 'afpresningen' gik vi med de andre fra baaden op til toppen af oeen for at se deres to templer, og nyde udsigten over soeen inden vi vandrede hjem til en god gang aftensmad, kun afbrudt af boern og aeldre koner, der ville saelge deres haandvaerk til de stakaandede turister som kaempede sig vej op af bakken (det er nemt at miste pusten i 3800-4000 meters hoejde!). Dagen efter sejlede vi til den anden oe paa vores tur, Tanquille, hvor folk var mindre aabenlyst afhaengige af turisterne og mere afslappede. Besoeget paa oeerne blev for os praeget ret meget af at beboernes primaere indtaegt unaegteligt er turisterne, men vi fik da helt sikkert et billede af hvordan folk engang har levet midt i Lake Titicaca i over 3800 meters hoejde.
 |
| From Peru / Lake Titicaca og Puno |
Da vi kom tilbage til Puno var vi frokostsultne, og fandt et sted at spise sammen med fire nye bekendte fra baadturen hhv. 2 fra Peru og 2 fra Chile. De fandt et sted hvor vi fik "Menú del dia" (suppe, hovedret og drikke) for hvad der svarer til 4,5 kr - og saa smagte det faktisk dejligt! De to fra Peru bor i Lima, mor og datter, og var i Puno for at fejre Virgen Candelaria festivallen. Datteren, som er lidt aeldre end os, har vi en loes aftale om at moedes med i Lima naar vi er der! Moderen viste os rundt i byen om aftenen, og vi fik overvaeret en katolsk messe, med en meget sur bisp, smagt en masse lokale delikatesser samt snakket en masse om livet i Peru kontra Danmark. Det er altid fantastisk at moede lokale paa den maade, og denne gang var vi heldige at datter var god til engelsk og kunne oversaette for os!
 |
| From Peru / Lake Titicaca og Puno |
Naeste morgen tog vi bussen til Cusco, inkariets navle og byen som alle turister der besoeger Peru kommer til primaert for at se Machu Picchu og de andre inka-ruiner. Vi vandrede lidt rundt i byen, med alt vores oppakning (som efterhaanden er rimelig meget - vi har maattet bruge Lars' dykkersaek til diverse souvenirs, og har desuden som regel et par plastikposer ud over vores 2 kaempe backpacks samt 2 rygsaekke), inden vi fandt et fint hostel i en baggaard ikke langt fra centrum. Om aftenen fik vi booket togbilletter til Machu Picchu, der kun er tilgaengelig med tog - hvilket goer at prisen er paa niveau med vesten. Naeste morgen tog vi en collectivo til Ollantaytambo, hvor toget gaar fra, og hvor der ogsaa ligger en ruin fra inka-tiden.
 |
| From Peru / Cusco og Machu Picchu |
Efter at have set byen smuttede vi ned til toget som tog os gennem "den hellige dal" til den lille by Aguas Calientes, der udelukkende eksisterer pga. turisterne der valgfarter til Machu Picchu. Vi fandt et sted at sove, og gjorde os klar til at staa tidligt op naeste morgen, kl. 4!, for at vandre halvanden time op til Machu Picchu foer alle de andre turister ankom. Da vi blev vaekket af alarmen regnede det dog meget kraftigt, og vi snoozede derfor indtil 5.30, hvor de foerste busser begynder at koere derop. Vi kom med en bus, og efter at have betalt i dyre domme for at komme ind paa Machu Picchu, spaenede vi gennem ruinerne for at komme i koe til trekket op paa wayna picchu, et af de to bjerge, der danner sadlen hvorpaa m.p. ligger. Vi fik nummer 309 og 310, hvilket betoed at vi kunne komme op som to af de 400 der tillades adgang til dette stejle trek der ender ved ruinen af et tempel med fantastisk udsigt over m.p.. Da vi kom derop var der meget taaget, men efter et par timer lettede taagen og vi fik nydt det fantastiske levn fra fortiden - en af de faa ruiner som spanierne ikke fik oedelagt!
 |
| From Peru / Cusco og Machu Picchu |
 |
| From Peru / Cusco og Machu Picchu |
Efter 8 timer paa Machu Picchu kom vi tilbage til turistbyen Aguas Calientes, fik aftensmad og hoppede paa toget tilbage til Cusco. I gaar brugte vi dagen paa at gaa paa opdagelse i Cusco, der er praeget meget af kolonisterne, men som bestemt ogsaa stadig har levn fra inkaerne og kulturerne foer dem. Vi vaeltede blandt andet ind i en "procession", se billedet nedenfor.
 |
| From Peru / Cusco og Machu Picchu |
En spaendede by, fyldt med turister, men som man sagtens kunne bruge mere tid i end vi kommer til. I dag tager vi nemlig en bus hele vejen til Lima - i luksussaeder godt nok. Vi regner kun med at bruge nogle timer i Lima, evt. med vores veninde, inden vi tager nordpaa til Trujillo, der nok bliver sidste stop i Peru inden Equador. Hav det godt derhjemme!!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)