Bumleturen fra Arusha til Iringa - et helt andet Tanzania

Som aftalt blev vi hentet af Lasses chaffør, Muhamed, foran hotellet i Arusha, dagen efter Kilimanjaroturen. Vi havde hørt fra Lasse at vejene skulle være rigtig dårlige. Til at starte med forstod vi ikke hvad Lasse havde ment, da der de første 50 km var fin asfalteret vej, men snart skulle vi blive glade for at det var firhjulstrækkeren Muhamed var kommet med. Efter 70 km kom grusvejen og bushen. 400 km på bumlevej, en strækning som viste sig at tage hele dagen fra kl.9-20, også var vi tilmed kun nået til Dodoma, regeringsbyen, hvor vi blev på et hotel natten over. Næste dag bød på en punktering og endnu 8 timer på vejen!

From Tanzania / Dodoma Road

Vejene gjorde det umuligt at læse, skrive eller sove så defor nød vi godt af al det vi kunne se gennem bilens ruder. Tanzanias natur byder på mange forskellige farver og kontraster, især den røde jord, den blå himmel og træerne med dens mange forskellige former og nuancer, er fantastiske. Regntiden ligger og venter i slutningen af november, hvilket i mellemtiden har gjort at alle floder og små vandløb er udtørret. Nogle steder så vi folk desperat prøve at skovle de allersidste dråber i deres spande, men heldigvis så vi også mange små landsbyer hvor folk samles omkring byens brønd.

Når man har læst eller hørt om maasaier, så beskrives de som en af få stammer i Kenya og Tanzania, der har beholdt deres oprindelige påklædning og levevis. Derfor var det en oplevelse at se alle disse maasaihytter langs vejen, men sjovere var det at se nogle maasaier i deres vanlige påklædning, på en cykel eller med en mobiltelefon i den ene hånd og deres hyrdekæp i den anden.

From Tanzania / Dodoma Road

Mobiltelfoner er nået ud til selv de mindste samfund i Tanzania, men pga. af mangledne elektricitet bruger folk de små "charger"-butikker rundt omkring, hvor de kan få opladet deres mobil, lidt som vi kender det fra Roskilde Festival. Tanzania (og andre afrikanske lande) har problemer med rent drikkevand, el, fastnettelefon m.m., hvilket individet har svært ved at gøre noget ved selv, så derfor er det fedt og nærmest opløftende at se, at mobiltelefonerne er nået ud til folket, netop fordi det er tilgængeligt. Ligeledes blev vi overraskede da vi så nogle lokale drenge efter skoletid stå omkring et poolbord midt ude i ingenting.

From Tanzania / Dodoma Road

Husene i bushen har helt sikkert ikke haft hverken arkitekt eller ingeniør inde over bygningsprocessen. Det er som regel lavet af de materieler de kan finde i området, så som ler, halm, træ og selvfølgelig kokasser. Vi så faldefærdige huse, mange ruiner, men også masser af levende landsbyer hvor det ser ud til at man har det godt.

På vejen mod Dodoma blev vi vant til ko-flokkene på vejene, de angste cyklister som tit ender ude i grøftekanten af bar skræk og var vidne til en række bestikkelser. Muhamed måtte flere gange bestikke politifolk med 20-40kr for at undgå et komplet syn af bilen, hvilket vil sige flere timers holdt. Det foregår sådan i Tanzania at det er politiet, der står for bilsyn og derved også om man har det nødvendige klistermærker. De er så meget fleksible må man sige, for hvis bare man betaler lidt ekstra kan man helt undgå synet og blot få det godkendende klistermærke. Den sidste bestikkelse gik ud på, at vi manglede et klistermærke for den brandslukker vi havde i bilen. De så meget sure ud, politifolkene, men heldigvis er Muhamed sådan en person der kan få alle til at smile og derved undgå bøder og bilsyn. Så et par tusinde shillings og vi var på vejen igen med endnu et klistermærke til samlingen.

Selvfølgelig rendte vi ind i en punktering en halv time før målet Iringa. Muhamed og Lars måtte ned på den støvede grusvej og sætte alle kræfter ind i de 45 min. det tog at få hjulet skiftet. Snart havde vi lokket flere tilskuere til i vejkanten og to maasaier kom hen til os og fulgte interesserede med. Desværre forsvandt de ligeså hurtigt som de var kommet da jeg (Camilla) tog kameraet frem, det ville ellers have været nogle gode billeder af kulturerne der mødes.

From Tanzania / Dodoma Road

Vi ankom sen eftermiddag d. 5. November i Iringa til Lasse, Susan og Christian´s flotte hus, med imponerende have tilknyttet. Vi har nu brugt nogle dage hos familien, har set Iringa både By Day og By Night, det sidste i selskab med to yngre koner ("Desperate Housewives" =)) til nogle af Lasses kollegaer der også er udstationeret her i Iringa. Vi har også været rundt og se nogle af kollegaernes fine huse, som stadig bærer præg af at de fleste først er kommet til Iringa for nyligt, og at Ikea containeren endnu ikke er ankommet fra Dubai!

Senere i dag skal vi en tur til Ruaha National Park med familien, hvor vi skal overnatte i selskab med nogle af de 15.000 elefanter, der også bor derude.

Vi håber at alt er vel i Danmark, og har været glade for at skype med en masse af jer!