Nairobi

Saa kom vi endelig til Nairobi. Efter en nat i london floej vi naeste formiddag de 9 timer til Nairobi uden stop. Camilla er lidt bagud med elektronik i flyveren og kunne glaede sig hele vejen med at man havde sit helt eget tv hvor man kunne vaelge film, musik mm. Saa gaar ni timer hurtigt.

I lufthavnen skulle vi have vores visum. Vi havde hoert at det kunne tage lidt tid men at det tog naesten to timer havde vi ikke regnet med og paa det tidspunkt havde vi allermest lyst til at sidde i campen med en velfortjent kenyansk oel. Heldigvis var baade vores baggage (som vi var meget bekymrede for) og vores chaffoer der stadigvaek da vi endelig fik vores visum.

I Wildebeest camp, som ligger 2 km fra Nairobicentrum, blev vi opgraderet til at have vores helt eget camptelt med toilet og bad, laekkert. Den tilhoerende have er neasten en regnskov med massere af forskellige fugle og to hunde (som er ejernes:)).

I gaar tog vi paa en dagstur rundt til de omkringliggende steder i Nairobi. Vi var paa et elefant orphanage som er et sted hvor de opdraetter forladte elefantunger (og naesehorn). Paa vej der optil gik der vildsvin og slentrede i vejkanten og bavianer som loeb rundt omkring i buskene. Vores chaffoer Kim sagde at i hans tidligere landby havde de problemer med at elefanterne hvert aar oedelagde hele landbyen fordi de skulle fra et sted til et andet og ikke bekymrede sig om hvad de tog med paa vejen. Kim fortalte ogsaa om at de havde leoparder gaaende omkring landsbyen (isaer om natten) men at de kun angreb landbyens dyr som de skulle soerge for at tage ind i husene om natten.

Efter elefantfarmen tog vi videre til et sted hvor de holdt giraffer. Det er virkelig noget andet at staa saa taet paa girafferne og fodre dem med haanden end hvad man oplever i zoo derhjemme. Vi gik ogsaa paa jagt efter jock, en 21-aairg hangiraf, med en af dyrepasserne i deres park ved siden af, men vi fandt ham aldrig.

From Kenya / Nairobi

Vi skulle selvfoelgelig ogsaa forbi Karen Blixens hus. Da hun havde kaffeplantagen laa der naesten ingen huse i omraadet, men nu ligger det ikke saa oede. Det var fint at se huset og haven, men vi brugte ikke flere timer der. Efter at have spist frokost taet ved Karen Blixens hus, hvor man kun kunne spise Westernfood, spurgte vi Kim om han ikke kendte et sted med rigtig god kenyansk mad (da vi synes det var lidt underligt at vaere taget til kenya for at spise italiensk mad). Han koerte os hen til et sted der kun havde eritreansk og kenyansk mad. Kim fik guiedet os i gennem menukortet (som var paa swahili) og vi fik det laekreste mad og smagte ged for foerste gang (tror vi nok). Imens fik vi en rigtig god snak med Kim om Kenya, dets mad, politik m.m.

Vi var ret traette efter en lang dag med oplevelser og sov fra 22-9 i morges. Nu glaeder vi os rigtig meget til at komme til Naivasha hvor vi skal moede Rotich og hans famlie. Vi har besluttet os at tage den lokale bus, Matatu, da det ikke skulle vaere saa farligt andet end den tit vilde koersel fra chaffoerens side.

Mange varme hilsner herfra Kenya