Efter 7 behagelige timer i luksusbussen fra Arequipa, kunne vi nyde udsigten over havnebyen Puno og den oestlige ende af den kaempe Lake Titicaca, mens bussen trillede ned gennem de stejle gader. Puno er en by med masser af smalle gader og masser af liv, bl.a. cykeltaxaer og tuk-tuk-lignende mototaxis overalt. Vi tjekkede ind paa et fint hotel (pga at det er lavsaeson til discountpris, 70kr pr nat for db. vaerelse), som vi blev guidet til af en af de flinke, og lidt ivrige, maend, der altid findes ved busterminalerne. Hagen ved denne fyr var ikke prisen paa hotellet, eller et haab om lidt kommision, men at han havde sit eget bureau, der arrangerer ture ud paa Lake Titicaca. Vi havde dog allerede hoert om mulighederne og tjekket priser ud, saa vi var godt bevaebnet til at prutte om en god pris med ham. Vi endte paa ca. 120 kr pr. person for en to dages tur paa soeen med besoeg paa de beroemte siv-oeer, de to stoerste oeer i den peruvianske halvdel af soeen (Amantani og Tanquille) samt overnatning og bespisning hos en lokal familie paa den ene oe, Amantani.
Naeste morgen blev vi hentet paa hotellet og koert til baaden, som skulle sejle os rundt paa Lake Titicaca. Baaden lignede overhovedet ikke den som vores ven havde beskrevet, men det viste sig senere at vaere fordi at det slet ikke var hans firma vi skulle med, men at han havde booket os ind hos nogle andre. Det gjorde dog ikke det store... Resten af deltagerne paa turen var alle fra sydamerika, undtagen et portugisisk par.
Efter en halv times sejllads blev vi sat af paa en af de mange kunstige sivoeer, hvor Uro-indianerne har holdt til i flere aarhundreder. Imponerende kultur, der dog er blevet ekstremt meget praeget af turismen de sidste aartier. Det er mere som at besoege et museum, med skuespillere ansat til at vise hvordan de levede engang. Som saadan ogsaa fint nok, et godt indblik i en meget unik kultur, og saa vi var blevet advaret mod de vaerste turistfaelder af Soeren og Miriam (fx en dyr sejltur i lokal sivbaad, hvor konerne synger "lokale sange" naar de tager afsked - de lokale sange blev akkompanieret med en "my bonnie is over the ocean" og afsluttet med et Arnoldsk "hasta la vista Baby" - alt sammen fanget paa video :).
Efter afskeden med sivoeerne, da alle mand var kommet gennem souvenir-saelger-junglen og ombord paa baaden igen, satte vi kurs mod Amantani, den stoerste af de to naturlige oeer paa vores cruise. I havnen blev vi moedt af repraesentanter fra de familier, som vi skulle overnatte hos. I vores tilfaelde familiens mama, som viste os op gennem de stejle stier til hendes hus, og kort efter havde forberedt frokost til os i hendes traditionelle koekken. God suppe, og laekkert tilberedte groentsager. Kort efter havde hun dog fundet sine hjemmestrikkede huer frem, og ville meget gerne se at vi koebte en eller to af hende. Efter 'afpresningen' gik vi med de andre fra baaden op til toppen af oeen for at se deres to templer, og nyde udsigten over soeen inden vi vandrede hjem til en god gang aftensmad, kun afbrudt af boern og aeldre koner, der ville saelge deres haandvaerk til de stakaandede turister som kaempede sig vej op af bakken (det er nemt at miste pusten i 3800-4000 meters hoejde!). Dagen efter sejlede vi til den anden oe paa vores tur, Tanquille, hvor folk var mindre aabenlyst afhaengige af turisterne og mere afslappede. Besoeget paa oeerne blev for os praeget ret meget af at beboernes primaere indtaegt unaegteligt er turisterne, men vi fik da helt sikkert et billede af hvordan folk engang har levet midt i Lake Titicaca i over 3800 meters hoejde.
Da vi kom tilbage til Puno var vi frokostsultne, og fandt et sted at spise sammen med fire nye bekendte fra baadturen hhv. 2 fra Peru og 2 fra Chile. De fandt et sted hvor vi fik "Menú del dia" (suppe, hovedret og drikke) for hvad der svarer til 4,5 kr - og saa smagte det faktisk dejligt! De to fra Peru bor i Lima, mor og datter, og var i Puno for at fejre Virgen Candelaria festivallen. Datteren, som er lidt aeldre end os, har vi en loes aftale om at moedes med i Lima naar vi er der! Moderen viste os rundt i byen om aftenen, og vi fik overvaeret en katolsk messe, med en meget sur bisp, smagt en masse lokale delikatesser samt snakket en masse om livet i Peru kontra Danmark. Det er altid fantastisk at moede lokale paa den maade, og denne gang var vi heldige at datter var god til engelsk og kunne oversaette for os!
Naeste morgen tog vi bussen til Cusco, inkariets navle og byen som alle turister der besoeger Peru kommer til primaert for at se Machu Picchu og de andre inka-ruiner. Vi vandrede lidt rundt i byen, med alt vores oppakning (som efterhaanden er rimelig meget - vi har maattet bruge Lars' dykkersaek til diverse souvenirs, og har desuden som regel et par plastikposer ud over vores 2 kaempe backpacks samt 2 rygsaekke), inden vi fandt et fint hostel i en baggaard ikke langt fra centrum. Om aftenen fik vi booket togbilletter til Machu Picchu, der kun er tilgaengelig med tog - hvilket goer at prisen er paa niveau med vesten. Naeste morgen tog vi en collectivo til Ollantaytambo, hvor toget gaar fra, og hvor der ogsaa ligger en ruin fra inka-tiden.
Efter at have set byen smuttede vi ned til toget som tog os gennem "den hellige dal" til den lille by Aguas Calientes, der udelukkende eksisterer pga. turisterne der valgfarter til Machu Picchu. Vi fandt et sted at sove, og gjorde os klar til at staa tidligt op naeste morgen, kl. 4!, for at vandre halvanden time op til Machu Picchu foer alle de andre turister ankom. Da vi blev vaekket af alarmen regnede det dog meget kraftigt, og vi snoozede derfor indtil 5.30, hvor de foerste busser begynder at koere derop. Vi kom med en bus, og efter at have betalt i dyre domme for at komme ind paa Machu Picchu, spaenede vi gennem ruinerne for at komme i koe til trekket op paa wayna picchu, et af de to bjerge, der danner sadlen hvorpaa m.p. ligger. Vi fik nummer 309 og 310, hvilket betoed at vi kunne komme op som to af de 400 der tillades adgang til dette stejle trek der ender ved ruinen af et tempel med fantastisk udsigt over m.p.. Da vi kom derop var der meget taaget, men efter et par timer lettede taagen og vi fik nydt det fantastiske levn fra fortiden - en af de faa ruiner som spanierne ikke fik oedelagt!
Efter 8 timer paa Machu Picchu kom vi tilbage til turistbyen Aguas Calientes, fik aftensmad og hoppede paa toget tilbage til Cusco. I gaar brugte vi dagen paa at gaa paa opdagelse i Cusco, der er praeget meget af kolonisterne, men som bestemt ogsaa stadig har levn fra inkaerne og kulturerne foer dem. Vi vaeltede blandt andet ind i en "procession", se billedet nedenfor.
En spaendede by, fyldt med turister, men som man sagtens kunne bruge mere tid i end vi kommer til. I dag tager vi nemlig en bus hele vejen til Lima - i luksussaeder godt nok. Vi regner kun med at bruge nogle timer i Lima, evt. med vores veninde, inden vi tager nordpaa til Trujillo, der nok bliver sidste stop i Peru inden Equador. Hav det godt derhjemme!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar