Nu har vi snart vaeret for laenge ude at rejse. Vi er begyndt at kalde rygsaekken for hjem hvilket paa ingen made skal vaere hjem fremover. Saa derfor har vi besluttet os – tadah – surprise surprise – for at tage hjem d.1. Marts for at kunne se jer alle igen og ligge rygsaekken LANGT vaek (i hvert fald et par maaneder).
Hvad er der med Camillas mave?? Den er blevet lidt stoerre paa det sidste, men det skyldes dog blot alle de oel og sodavand, der er kommet indenbords de forrige 4 maaneder. Nej Camillas mave styrer – i den forstand at dens sult kommer foer alt andet. Naar den bliver sulten saettes alle andre aktiviteter i bero indtil den har faaet mad og er tilfreds igen. Det kan gaa hen at blive en udfordring i nogen situationer – fx naar “frokost” paa dykkerturen er 3 kiks og et aeble! – men vi har laert den bedre at kende og det eneste den der skal til, naar vi er vaek fra butikker og restauranter, der som regel kan tilfredsstille den, er en proviantpose med diverse godter. Efter fodringen kan vi fortsaette vores daglige aktiviter og alt er godt igen. Lars' mave er en anden historie - men den historie boer vist ikke publiceres!
Lars og kameraet - det er der altid ved hans side, som hans venstre haand eller hans trofaste papegoeje - paa skulderen er vores flotte store Nikon kamera, parat til at skyde alt hvad han ser. De to er kommet taettere paa hinanden end nogensinde. Haand i haand bevaeger de sig paa jagt efter gode skud. Her paa Galapagos har det vaeret leguanerne, soeloeverne og pelikanerne, der har staaet mest for skud. De to sammen rammer altid - godt og praecist - perfekte skud. Mange skud. Nogen gange lidt for mange skud. Det er altid kameraet, der loeber toer for energi foerst. Camilla har proevet at forklare Lars at han skal lade kameraet ligge en gang i mellem - "lad kameraet faa en pause" - "nyd den romantiske aften og lade kameraet faa en fri aften"... Men Camilla maa indse at vi er TRE, der er ude at rejse sammen.
"In the end of the day" har vi det nu godt, baade lars, camilla, kameraet og maverne. Rejselivet er dejligt, og vi er efterhaanden ret rutinerede rygsaeksrejsende hvis vi selv skal sige det :)
Bare rolig, der kommer et blog-indlaeg om vores oplevelser den sidste uges tid om lidt.
mandag den 16. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
I er skøre I to...glæder mig til at se jer...SÅ meget!
Send en kommentar